Hvis du synes virale AI-kopier af Miyazaki-film er sjove, har du noget til fælles med verdens største røvhuller

Hvad har fem fingre på hver hånd og er lige så forhadt som Elon Musk, Det Hvide Hus og den israelske hær? 

Måske er det dig. På det ghiblificerede privatfoto du har lavet via Open AI’s nye billedværktøj. 

Godt nok har den revolutionerende kunstige intelligens med deres aktuelle opdatering perfektioneret evnen til at vige uden om klassiske AI-svipsere som firfingrede hænder. Til gengæld har den ved samme lejlighed mere end normalt fået ry af at være et masseødelæggelsesvåben mod hele ideen om kunstnerisk integritet. 

I løbet af den sidste uges tid blev X, mediet alle elsker at hade, overdynget med billeder, hvor populære mememotiver såvel som historiske verdenstragedier (eksempelvis 9/11) ligner, at de kommer fra universerne i japanske Studio Ghiblis håndtegnede filmmesterværker som ‘Chihiro og heksene’, ‘Det levende slot’ og ‘Min nabo Totoro’. 

En tech-entreprenør, ved navn Grant Slatton, der ifølge sin X-bio arbejder på at skabe »verdens hurtigste excel-ark«, blev uventet forgangsmand for trenden, da han postede et billede af ham og kæresten på en strand og annoncerede, at det var storartet alpha-adfærd at sende fotos til sin kone, hvor man havde lavet sig om til Studio Ghibli-anime. 

Da først resten af internettet fik nys om det, blev der pludselig ghiblificeret så meget, at OpenAI havde svært ved at holde trit med, hvad selskabets Sam Altman kaldte efterspørgsel af »bibelske« dimensioner. Samtidig opfordrede han alle følgerne til at blive ved, for som der står i hans bio: »AI is cool I guess«. 

Med lignende lol-energi fik han også selv joket med det fjollede i, hvad opdateringens nye kraft blev brugt til. Efter at have knoklet i et årti for »at prøve at få den her superintelligens til at kurere cancer eller noget« vågner man en dag op til hundredevis af beskeder, hvor der står »se jeg lavede dig til en Ghibli-style twink haha«. 

Værktøjet der muliggjorde hele fænomenet, er OpenAI’s nye billedgenerator GPT-4o, der ifølge techfirmaet er den »mest avancerede« hidtil. En teknologi, der kan skabe »ikke kun smukke, men anvendelige« billeder. 

Anvendt blev de i hvert fald. Og hvis du var en af dem, der synes ghiblificeringen var alletiders, har du noget til fælles med nogle af verdens største røvhuller. 

Deporteret, ghibli-style

Et meget godt eksempel på, hvordan retorikken omkring de AI-genererede Ghibli-billeder hurtigt gik fra spas til ramaskrig, finder man i et billede fra Christopher Nolans ‘Oppenheimer’.  

Her sås Cillian Murphy som atombombens opfinder J. Robert Oppenheimer, Ghibli-style, hvilket fik en X-bruger til at påpegede ironien i lige det billede: »Making a Japanese style AI Image for a film which destroys Japan Life. Life comes a full circle«. 

Det var dog et moralsk soppebassin sammenlignet med, hvad andre af verdens mest fremtrædende skikkelser brugte værktøjet til. 

Elon Musk gik karakteristisk kikset til værks og delte et ghiblificeret billede fra Simbas fødsel i ‘Løvernes konge’, som den havde set ud, hvis Tesla-chefen havde været aben Rafiki og løveungen havde været hans DOGE-hund. En historieløs ligegyldighed, der alligvel fik over 85 millioner visninger på X. 

Hvor Musk bare var Ghibli-kikset, sprang Det Hvide Hus’ notorisk hjerteløse some-team (du ved, dem der lavede deporterings-ASMR for nylig) anderledes umenneskeligt om bord. De delte Ghibli-versionen af et fotografi af en kvinde fra Den Dominikanske Republik, der bliver arresteret af immigrationspolitiet ICE. 

Den israelske hær delte også AI-animerede billeder af deres soldater. 

Mens nogle brugte energi på mere fredsommelige, men ikke desto mindre CO2-storforbrugende ligegyldigheder, som at genskabe traileren til ‘Ringenes herre’ a la Miyazaki, begyndte modreaktionen dog også at sprede sig. 

For hvis der er nogle, man ikke skal fucke med, er det Hayao Miyazaki og Studio Ghiblis fans. 

En fornærmelse mod selve livet

I forbindelsen med AI-trenden begyndte et citat fra Studio Ghibli-grundlæggeren Hayao Miyazaki fra 2016 at gå viralt.

Her bliver den i dag 84-årige filmskaber præsenteret for et klip af en hovedløs zombie, hvis bevægelser er skabt med kunstig intelligens og ville være »umulige for mennesker at forestille sig«, hvilket bliver fremhævet som en kreativ mulighed. 

Miyazakis kalder det »uinteressant« og »frastødende«. Hvad skal han med ting, der er skabt af noget, som ikke ved, hvad smerte er? 

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

»Jeg ville aldrig ønske at inkorporere denne teknologi i mit arbejde overhovedet. Jeg føler på det kraftigste, at det her er en fornærmelse mod selve livet«, lyder det. 

Hele mandens filmfilosofi er da også baseret på at folde naturens magi ud på skærmen med moraler om menneskets nødsagenhed til at leve i pagt med den. Han er potentielt verdens mest populære økokritiker. 

Samtidig er det klart for enhver, at AI-versionerne muligvis har Ghibli-vibes og i et scrolls forbifart kan forveksles med den ægte vare, men hurtigt blegner, hvis de stilles op mod den ægte kunst. 

I et andet ikonisk Hayao Miyazaki-klip ser vi, hvordan en sekvens på kun fire sekunder af en menneskemængde fra ‘Når vinden rejser sig’ har taget et år og tre måneder at tegne. Mildest talt modsat, hvad et prompt kan levere på få sekunder. 

Hvor Disney er rykket væk fra det tegnede, og de kunstneriske særpræg mellem dem og Pixar flyder mere og mere sammen, insisterer Ghibli netop på tegnefilm og de nuanceringer, kunstformen rummer. 

Der var da også en vis underspillet kølighed at spore, da den amerikanske distributør bag Ghibli-mesterværket ‘Prinsesse Mononoke’ fra 1997 annoncerede repremieren på filmen midt i hele AI-miseren. 

»I en tid hvor teknologi prøver at replikere menneskelighed, er vi begejstrede for, at publikum værdsætter en biografoplevelse, der respekterer og fejrer Hayao Miyazaki og Studio Ghiblis mesterværker i al dets filmiske håndtegnede vidunder«, lød det hos Anime network. 

Er det ikke ulovligt?

Men hvordan kan det overhovedet være lovligt, at hele verden pludselig kan efterligne dig med et systematiseret værktøj? 

Det er der ikke helt afklaring på endnu. 

For det afhænger af, om OpenAI har trænet teknologien med originale værker eller efterligninger, og hvorvidt de i så fald har tilladelse fra Studio Ghibli.

Det har firmaet ikke svaret på, og spørger man eksempelvis Chat GPT, siger den, at efterligningen af stilen blandt andet er muliggjort ved »at analysere en stor mængde Ghibli-inspirerede billeder«. Samtidig er det en velkendt sag, at det er svært at patentere en stil. Japan er på verdensplan desuden et land med meget favorable forudsætninger for AI-træning i deres lovgivning.  

Den aktulle Ghibli-sag lander i en tid, hvor modstanden og desperationen er stor. 

Scarlett Johansson kritiserede en deepfaket video af flere celebrities. Mere end 400 Hollywood-stjerner har sagt fra over for et tiltag fra Trump-administrationen, som ville lovliggøre, at AI-teknologi må trænes på copyright-beskyttede værker uden tilladelse. Det beskrev Variety. 

I årets Oscar-kapløb så vi det skingreste eksempel i kritikken af brugen af AI til forfinelse af skuespillernes ungarske accenter i ‘The Brutalist. Marvel mødte senere AI-anklager, da de lancerede plakaterne til ‘The Fantastic Four’. Af de to eksempler – underholdningsgiganten vs. indiefilmen optaget på celluloid og et budget på 10 millioner dollars – ved jeg godt, hvem jeg synes er det største problem. 

Hurtigt glemt

At kalde AI-Ghibli-trenden for helt ny, ville dog være forkert. 

Det er kun et par år siden, Wes Andersons film var omdrejningspunkt for noget lignende. 

»You better not act like you’re in a Wes Anderson film«, lød det finurligt i en kaskade af TikTok-videoer i foråret 2023. Det ene ben af trenden var manuel og bød på symmetriske videoer til melodien ‘Obituary’ fra ‘The French Dispatch’, hvor rigtige mennesker iscenesatte togture, kaffeudflugter og et liv i det krigshærgede Ukraine, så det lignede, at det var instrueret af den texanske quirkmester. 

Det andet havde meget mere tilfælles med ghiblificeringen. Her blev alskens filmklassikere lavet til Wes Anderson-værker med mestendels dårlige deepfakes og en præmis, der hurtigt blev slidt. Danske Olsen Banden fik sågar en tur i AI-maskineriet.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ændring af dit samtykke

Kontrasten til i dag kunne dog næsten ikke være større. 

For få år siden blev det ikke betragtet som en trussel i nævneværdig grad, men harmløs og gennemskueligt underlødig sjov. Selvom der vitterligt blev spyttet kopiprojekter ud, mens der var arbejdstrejke blandt Hollywoods manuskriptforfattere, der protesterede mod blandt andet AI. 

Dengang var der dog heller ikke en politisk top i USA, der memeficerede deres egen sjælløshed. 

Siden er perfektioneringen af værktøjer, som dem OpenAI tilbyder, blevet forbedret på måder, der kræver større kritisk bevågenhed. The New York Times har lagt sag an mod techfirmaet, fordi de ikke ønsker, at deres indhold skal bruges til den machine learning, der muliggør værktøjer som Chat GPT.  

Ghibli-trenden udstiller ikke bare en stigende bekymring over AI, men en udvikling, hvor vi i årevis er blevet vant til, at det at opleve kunst og populærkultur også er at deltage i det som meme.  

Det, der skiller sig ud nu, er, hvor hurtigt folk rev masken af AI-skurken. Og det er også det potentielt bedste ved den. 

For hvor Ghibli-trenden formentlig allerede er glemt, lige så hurtigt som jeg har kunnet nå at skrive om det, gælder det modsatte heldigvis for værkerne, der inspirerede kopierne.