’Together’: Parforholdshorror med Dave Franco og Alison Brie savner gode idéer ud over den saftige præmis
Få ideer kan forlise byfolks parforhold hurtigere end ordene: »Lad os flytte ud på landet«.
Og i gyserregi er tanken en sikker dødsdom.
I Michael Shanks’ biografaktuelle gyser ‘Together’ tager det heller ikke mange minutter, før nytilflytterne Tim og Millie (Hollywood-parret Dave Franco og Alison Brie) farer vild i skoven omkring deres forstadsvilla og ramler ned i et dystert hul, som leder til en mystisk, nedsunket kirke.
Parret står egentlig i stampe i deres snærende tosomhed, men skæbnens ironi vil, at en underjordisk vandkilde i kirken, som de drikker af (endnu et kæmpe rødt flag i den store gyserregelbog!) vitterligt begynder at trække deres kroppe imod og ind i hinanden.
Ligesom Millie og Tims sammenkoblede kød fletter præmissen på genial vis bodyhorror sammen med skilsmissedramaet. På den ene side foreskriver den morbide genre, at de to stridshaner bliver fysisk snørklet mere og mere sammen i løbet af spilletiden. På den anden bliver luften imellem dem koldere og koldere inden for hjemmets fire vægge, i takt med at konflikternes afgrunde vokser sig dybere.
Altså en psykologisk kløft tvunget sammen af en kødelig tiltrækning. Saftigt materiale.
Det er imidlertid kun den ene halvdel af ligningen, der for alvor fungerer. Nemlig karakterdramaet.
Det skrantende, moderne forholds mange faldgruber udspiller sig på vedkommende vis, da Tim og Millies konflikter alle er grundet i deres egne usikkerheder. Hun flirter med lærerkollegaen og snapper ad Tim, mens han mugger over sine forspildte 20’ere som en afdanket guitarist, der hverken har kørekort, fast arbejde eller sexlyst.
Men samtidig viser Brie og Francos naturlige kemi og smittende humør, hvorfor de stadig holder fast i den synkende skude. Det er trods alt kun to personer, der kender hinanden ind og ud, som ville kunne finde på at sende stikpiller hen over middagsbordet, mens deres gæst uroligt rokker på stolen.
Mens disse scener sender kuldegysninger igennem kroppen, er filmens mere traditionelle forsøg på gys anderledes stivarmet. Nok bruges der praktiske effekter, når arme, hår og sågar mere, ahem, private lemmer vokser sammen, men det er ikke ensbetydende med, at de er imponerende skabt.
Vi er milevidt fra Coralie Fargeats satiriske kropsgyser ‘The Substance’ eller for den sags skyld dennes norske sidestykke ‘Den stygge stedsøster’.
Sidstnævnte fremviste ellers på fornemmest vis, at filmskabere stadig kan finde ud af at lave overbevisende splat uden hjælp fra studiesystemets pengeposer. Men det er altså ikke tilfældet her. Opkasteffekten udebliver, da det mestendels ligner, at Tim og Millie famler rundt med hænder og arme under en hudfarvet latexdragt, når de skal forestille at gro sammen.
Det hjælper heller ikke på sagen, at Shanks flere gange kipper med flaget til John Carpenters alien-invasionsfilm ‘The Thing’ fra 1982 med kiksede effektskud, der ikke når kongen af slimede transformationer til sokkeholderne.
Trods den gode præmis har ‘Together’ chokerende få originale ideer. Ét jumpscare, hvor et skræmmende ansigt viser sig under dynen, er som taget fra ’The Grudge’, alt imens et sideplot omkring Tims afdøde forældre er som snydt ud af næsen på den ikoniske åbning til ‘Midsommar’.
Hvad værre er, føles disse elementer totalt afkoblet fra det overordnede parforholdsdrama.
Helt galt går det i sidste akts afsløringer, der flirter med diabolske sammensværgelser af den slags, vi har set rigeligt af i de seneste års gysere.
Så havde jeg alligevel foretrukket, hvis ’Together’ helt havde droppet det konservesferske gys og ladet Millie og Tim blive i storbyen, så de kunne kontakte en skilsmisseadvokat.
Kort sagt:
Der er intet galt i at låne fra gysermestrene Carpenter (‘The Thing’), Aster (‘Midsommar’) og Shimizu (‘The Grudge’), men instruktør Michael Shanks’ debutfilm imiterer dem effektløst og smider en ellers effektiv parforholdsthriller med to stærke præstationer fra Alison Brie og Dave Franco på gulvet.