Nyt Harry Potter-spil lader dig slippe din indre Voldemort fri og gå amok med ulovlig magi

Nyt Harry Potter-spil lader dig slippe din indre Voldemort fri og gå amok med ulovlig magi
'Hogwarts Legacy'.

Har du altid drømt om forkaste Harry Potters anstændige værdier og i stedet kaste om dig med utilgivelig magi, er der godt nyt.

Det kommende rollespil ‘Hogwarts Legacy’ lader dig nemlig spille som en ond troldmand- eller kvinde, så du som en anden Voldemort frit kan bruge forbandelser, skriver Kotaku.

Efter previews af spillet gik online onsdag eftermiddag – du kan læse Soundvenues her – kom det frem, at spillet ikke vil straffe dig med konsekvenser, hvis du kæmper dig igennem det på en mindre sympatisk måde.

»Dette er indbegrebet af rollespil, nemlig at lade spillerne være onde. Det var vigtigt for os som udviklere ikke at dømme. Hvis du vil være ond, så vær ond«, udtaler lead designer Kelly Murphy til Games Radar.

I Harry Potter-universet er der et strikt moralkodeks, hvor brugen af visse forbandelser resulterer i fængsel på livstid, men det bliver altså ikke tilfældet i ‘Hogwarts Legacy’.

Her vil straffen tilsyneladende blot bestå af fordømmende, men harmløse, reaktioner fra figurer, der er i nærheden af hovedpersonen, når den ellers forbudte magi benyttes.

‘Hogwarts Legacy’ udkommer til pc, PlayStation 5 og Xbox Series X/S den 10. februar.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af