PewDiePie langer ud efter David Dobrik: »Han er sociopat«

PewDiePie langer ud efter David Dobrik: »Han er sociopat«
PewDiePie. (Foto: John Lamparski/Getty Images)

David Dobrik gjorde for nylig comeback på YouTube efter næsten tre måneders fravær.

Pausen kom efter adskillige kontroverser, heriblandt voldtægtsanklager mod et medlem af Dobriks Vlog Squad og anklager mod Dobrik selv om at være delvist medvirken til at voldsomt uheld.

Men i sidste uge vendte Dobrik altså tilbage med en helt ny video, der har delt vandene – og blandt en af kritikerne er YouTube-stjernen PewDiePie.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

I en ny video, hvor PewDiePie rangerer kendtes hjem, var Dobriks hus blandt dem. Hverken huset eller Dobrik havde PewDiePie, der går under det borgerlige navn Felix Kjellberg, meget til overs for:

»At David er en sociopat og på ingen måde har en personlighed, kommer til udtryk i huset«, sagde PewDiePie. »Hvor ser man ham i huset? Forstå mig ret, det ser godt ud. Men det er hans hus, og det kan man overhovedet ikke se«.

Det er ikke første gang, at Kjellberg sender en sviner af sted mod Dobrik.

Tidligere har han kaldt ham suspekt og sammenlignet ham med Logan Paul, efter Paul uploadede en video fra en selvmordsskov i Japan, hvor et lig kunne ses i baggrunden.

Sponsoreret indhold
Features

Gå ikke glip af