TikToks seneste drama er et komisk kaos af lesbiske (eks)kærester

TikToks seneste drama er et komisk kaos af lesbiske (eks)kærester
Kylie Prew og JoJo Siwa. (Foto: Leon Bennett/Getty Images)

Er din FYP queer-orienteret, er der gode chancer for, at du er stødt ind i nogle meget kaotiske videoer om det, der lige nu kaldes TikToks »lesbiske slå op-apokalypse«, som Rolling Stone skriver.

Det er Kendall Payne, der står bag videoerne, hvor hun går igennem flere kvindelige internetpersonligheder og deres forhold til hinanden, da de tilsyneladende alle sammen har datet hinandens partnere.

Og vi kan lige så godt advare allerede inden videoen: Vi fatter stadig ikke alle detaljerne, selvom vi har set videoerne mindst ti gange.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.
@kendallxpayne

you would think this is my job with the amount of research ive done…. #lesbiantiktokdrama #lesbiandrama #tiktoklesbians #beckyssohot #lesbiancomedy

♬ Becky’s So Hot – FLETCHER

Ikke desto mindre er Kendall Paynes videoer (den første er siden blevet fulgt op med en uddybende video) særdeles underholdende, for de er på én og samme tid både sjove og klassisk lesbisk.

Det centrale tema er den forbandelse, som lesbiske internetpersonligheder tilsyneladende lider under, hvor forhold forliser, men blomstrer igen på kryds og tværs af queer-miljøet.

Og det er netop her, hvor de meget grundige og analyserende TikTok-videoer prøver at komme til bunds i, hvem der dater hvem, hvilke forhold der står for skud, og hvem der ikke længere er relevant i det store drama.

En af birollerne er den amerikanske sanger og danser JoJo Siwa, som har fået en markant rolle i den unge del af queer-miljøet online takket være sit forhold til Kylie Prew – et forhold, som i øvrigt også er blevet ramt af den frygtede forbandelse.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vigtigst af alt er det dog at understrege, at det hele naturligvis tages med et smil på læben af selvsamme miljø, der er fokus for Paynes videoer.

Det skyldes ikke mindst, at de virale klip er et finurligt tvist på den ikoniske tavleoversigt fra 00’ernes homoserie ‘The L Word’.

Her blev de anspændte forhold og de mange (eks)kærester nøje tracket og opdateret, efterhånden som intrigerne udspillede sig.

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af