Sarah-Sofie Boussnina, skuespiller
»Det eneste, jeg altid har på, er de her to armbånd fra Louis Vuitton. Det sorte købte jeg selv i New York som 18-årig, hvor jeg var på ferie. Jeg blev total forelsket i det. Det hvide fik jeg af min mor efter min studentereksamen, da jeg var 19. Jeg havde en periode, hvor jeg var meget til sådan en J.Lo-stil og Juicy Couture-looket. Armbåndene er af plastik og egentlig totalt bling at se på, men de er det eneste i min garderobe, der aldrig bliver skiftet ud – og jeg skifter ellers meget ud. Jeg plejede endda at sove med dem, men eftersom min kæreste synes, de er irriterende, er jeg begyndt at tage dem af«.
Mark Kenly Domino Tan, designer
»Min kinesiske oldefar bar altid en signetring med et gammelt tegn for den egn, han kom fra i Kina. Den inspirerede mig til at designe min egen version, dog skulle min være helt glat. Jeg ville gerne skabe en silhuet, der havde reference til alt det, en signetring symboliserer, som familie, slægtskab og ritual, men den skulle være fri for at handle om status.
Det er en af de ting, jeg bruger allermest. Jeg er en person, som skal have alt af, når jeg kommer hjem. Så der er for mig noget fysisk rituelt over at tage den af, når jeg kommer hjem, og tage den på næste morgen, når jeg skal ud af døren«.
Kwamie Liv, musiker
»Det har fulgt mig i mange år. Jeg fik det, imens jeg boede i Irland. Jeg kørte i bus en dag, hvor jeg var lidt nede, så jeg satte mig bagest. Ved siden af mig sad en ældre herre. Han begyndte at snakke til mig, og jeg opdagede, at han var dækket af smykker – ringe, armbånd. Det var smukt men også ret excentrisk. Vi snakkede og connectede. Jeg tror, han kunne mærke, at jeg ikke havde det så godt, så han sagde, at jeg måtte vælge et af hans smykker. Det viste sig, at han var guldsmed. Så jeg valgte armbåndet. Jeg er vild med de turkise sten og det, at formen ikke lukker sig igen.
Jeg kan være ret sentimental omkring tøj, men jeg kan også sagtens bare se noget og købe det, fordi jeg kan lide det«.
Jacob Bech, The Minds of 99
»Jeg har været fascineret af læderjakker, siden jeg som dreng så Michael Jacksons skinnende, sorte læderjakke på coveret af ‘Bad’. Som otteårig fik jeg min første læderjakke af mine forældre, og den havde en helt særlig plads i en kiste på mit værelse. Det er en beklædningsgenstand, der er forbundet med alt det, jeg har været tiltrukket af som barn. Den har jo siddet på alle superheltene inden for musikken.
I dag har jeg omkring 20 læderjakker. Den, jeg holder mest af lige nu, er denne fra Pelechecoco, som en af mine gode veninder står bag. Deres ting er lavet af genbrugslæder, så der er ikke to jakker, der er ens. Pasformen er altafgørende, en rigtig læderjakke skal gås til. Den her er endelig begyndt at rynke på den rigtige måde – ligesom et ekstra lag hud«.
Se blandt andre Charlie Bredal og Freya Dalsjös yndlingsting på næste side.
Charlie Bredal, model
»Sidste år mistede min farmor sin mand, og i tiden efter hjalp jeg hende med at rydde op i hendes hjem. Her dukkede en ring frem fra gemmerne, der engang havde været min oldemors, og som nu gik i arv til mig. Jeg anede ikke, at ringen eksisterede. Min farmor fortalte, at min oldemor Ane arbejdede i modstandsbevægelsen under Anden Verdenskrig, så ringen er for mig blevet et symbol på styrke. Det gør mig stolt at bære den – også selv om den i sig selv er et overfladisk objekt.
Som model er jeg ofte omringet af smukke ting, og jeg har før lagt mange følelser i ligegyldige ting. Det gider jeg ikke mere, og det kan jeg specielt mærke, når jeg får en ting, som denne, der betyder noget uafhængigt af mode og tid«.
Chris Pedersen, tv-vært
»Jeg har nogle bestemte ting, som markerer forskellige overgange i mit liv. Speedy-tasken fra Louis Vuitton blev købt, da jeg som 19-årig vendte tilbage til København efter at have boet i London. Det er den ældste ting, jeg ejer, og den har fulgt mig på alle mine rejser siden. Det er en ikonisk taske. Modellen er omkring 70 år gammel, og det fascinerer mig, at den ikke har ændret grunddesign i alle de år. De ting, jeg køber, er produkter og ikke mode. Man lægger selv mode ind i dem via den måde, man bevæger sig på eller sætter dem sammen«.
Asbjørn, musiker
»Aftenen før jeg skulle flytte til Berlin, havde jeg inviteret gode venner til en lyttesession, før vi tog i byen for sidste gang. Men ingen kunne komme, og det gjorde mig lidt ked af det. Min veninde Julie kom forbi med en bunke aflagt tøj, fordi jeg havde siddet flere uger og lugtet i det samme tøj i studiet. Deriblandt var denne gamle 80’er-top fra Nike, som havde været hendes fars. Jeg forelskede mig i den og har boet i den lige siden. Med force skrevet hen over maven, tog vi i byen, hvor vores venner overraskede os med et surprise party.
Trøjen minder mig om min sidste, mest fantastiske aften i Aarhus, det hårde stykke arbejde, det er at lave en plade, men også rigtig meget mine venner. Den er for mig et lille stykke hjem, som jeg tager med overalt og har på til alt«.
Freya Dalsjö, designer
»Min farmor boede nogle år i Afghanistan i 60’erne, hvor hun købte pelsen, før det blev forbudt at jage leoparder. Hun har ikke gået så meget med den. Det var mere en fin ting, hun havde i sit skab. Men der er nogle ting, man arver, som man har været fascineret af, siden man var barn, og så får det virkelig en betydning. Det er så vildt et stykke pels og en vild historie. Hvis den går i stykker, må jeg ikke få den repareret af en buntmager. De må simpelthen ikke røre den, fordi den er ulovlig nu. Det er virkelig skørt at eje sådan noget. Den er jo helt overdrevet, lidt for meget og lidt vulgær, men det er også det, der er sjovt ved den«.
Læs også: 10 lækre efterårs-sneakers til kvinderne