90’erne genoplivet: Det er let at kigge tilbage på halvfemserne og grine af Mini-Disc, kæmpestore mobiltelefoner og websites, der ser ud som om, de er designet med en skovl. Men faktisk var 1990’erne et årti, der lagde kimen til mange af de teknologiske succeser, vi ser i dag.
Nogle eksempler kan man trække en direkte tråd fra frem til i dag, mens andre produkter har spillet en mere diffus rolle og blot ledt udviklingen på vej. Vi har fundet 10 af de vigtigste nedslag fra det udskældte årti, som stadig trækker spor til i dag.
Se i øvrigt vores øvrige dækning af 90’erne set i bakspejlet – HER.
1. Gaming bliver for alvor mobil
28. september 1990 – Game Boy udkommer i Europa: Egentlig er det lidt snyd, at have den med, for Game Boy’en udkom i Japan og USA henholdsvis halvandet og ét år før den nåede europæiske kyster. Men Game Boy’ens betydning er ikke til at komme uden om i halvfemserne og for Nintendo frem til i dag.
Game Boy’en inklusiv Pocket- og Color-udgaven solgte over 118 millioner enheder og har dermed været afgørende i Nintendos succes, der stadig er massiv, omend den er falmet en anelse ved siden af andre spillekonsoler de senere år. Nintendo kan dog stadig bryste sig af, at stå bag de to mest indbringende spil-franchises nogensinde: Mario og Pokémon.
Men udover at være en stor succes var Game Boy’en også afgørende i at gøre spil til underholdning på farten, hvilket mobil- og smartphoneproducenter har nydt godt af siden. Det er først nu, Nintendo selv træder ind på mobilgaming-markedet. Spørgsmålet er, om det er for sent.
2. Smartwatch 25 år forud for sin tid
1991 – Casio frigiver F-91W: Det er egentligt mærkværdigt, at smartwatches først er blevet noget, vi taler om nu, for Casios ure har været smarte i årtier. Mange af de funktioner, der bliver indbygget i smartwatches er så absolut ikke noget nyt, men har været indbygget i Casios digitalure siden 80’erne.
Deres klassiske model F-91W med gummirem i sort eller farver, er det ur vi husker bedst, men en række andre modeller var endnu mere avancerede og kunne fungere både som lommeregner, fjernbetjening, opkaldsalarm, personsøger og sågar fitnesstracker.
De var allesammen forløbere for de – dengang som nu – meget avancerede G-Shock-modeller, der var enormt populære i midt-90’erne. Og det er disse modeller, der har lagt fundamentet for opfindelsen af smartwatches som vi kender dem i dag – som jo egentlig kan det samme, bare med wi-fi.
Grunden til, at det netop er F-91W, vi slår ned på, er, at ingen digitalure som det, har formået at fastholde en solid position på urmarkedet. Det har ikon-status og har haft det siden 1991 og det sælger ifølge Casio stadig ganske fornuftigt. Hvilke andre ure kan i øvrigt prale af, at være blevet båret af så forskellige personer som Osama og Obama?
Bonusinfo: Casio F-91W har et noget blakket ry som terroristernes foretrukne ur, netop fordi det er så holdbart, har høj batterilevetid og kan bruges som timer i en bombe.
3. Verden bliver koblet sammen
16. august 1995 – Microsoft udgiver Internet Explorer: Det er svært at pinpointe, hvornår internettet egentlig brød igennem til den brede befolking. I 1995 havde netværket allerede mange år på bagen, men var indtil få år forinden stort set kun blevet brugt militært og mellem universiteter som et decentralt netværk til at gemme enorme mængder oplysninger. Men alligevel viste 1995 sig som året, hvor netværket tog fart og begyndte at koble verden tættere sammen.
Det skete ikke mindst takket være Microsoft browser Internet Explorer, der sidenhen endte som lidt af en joke, men den gang var en afgørende brik i at sprede internettet til masserne. Da Internet Explorer kom i 1995 fejede den datidens førende browser Netscape Navigator af banen med fynd og klem. Dens udbredelse voksede enormt frem til 2002, hvor den peakede med cirka 95 procent af al webtrafik.
Internettets udbredning til hele verden banede blandt andet vejen for Apples efterfølgende succes, da de benhårdt markedsførte produkter på at være koblet på nettet, hvilket var særligt fremtrædende da iMac’en kom i 1998 – mere om det senere.
4. Definitionen af konsolgaming
29. september 1995 – PlayStation når det europæiske marked: Da Sony i 1995 går ind på det i forvejen ret fyldte konsolmarked, blev det begyndelsen mange års dominans – helt frem til i dag.
Den ultimative succes er dog over 20 år gammel. PlayStation, som den første udgave bare hed, solgte 102,5 millioner enheder i de ti år, den var på markedet. Dengang udraderede de fuldstændig Sega og til dels også Nintendo.
Selv i dag kan de nærmeste konkurrenter fra Nintendo og Microsoft slet ikke nå PlayStation til sokkeholderne, der har solgt flere PlayStation 4 end de andre to sammenlagt har solgt Wii U og Xbox One. På to år har PlayStation solgt knap 30 millioner enheder af den seneste konsol.
Årsagen til, at Sonys PlayStation blev en succes, var (udover en dengang fascinerende 3D-grafik) langt hen ad vejen, at de markedsførte sig til et ældre publikum end konkurrenter. De gik efter en målgruppe, der hed 17-29-årige. På den måde var PlayStation også med til at jage en pæl i gennem myten om, at gaming er barneleg.
Læs også: PlayStation fylder 20 år: Ti grunde til at PlayStation sejrede
5. Spil giver mobiler ny mening
December 1997 – Nokia introducerer Snake: Det var ikke det første mobilspil nogensinde, men det er det, rigtig mange tænker tilbage på, når de tænker på old school mobil gaming: Snake – og i særdeleshed efterfølgeren Snake II.
Den første Nokia-model, der kom med Snake pre-installeret var Nokia 6110 (med en batterilevetid på op til 450 timer), der blev annonceret i december 1997. Siden er det blevet leveret på over 400 millioner Nokia-telefoner, inklusiv de massive succeser 3210 og 3310.
Snake var så populært, at den designer, der lavede det for Nokia, efterfølgende har fortsat sit arbejde hos en spilproducent, hvor han stadig laver Snake-spil.
Snake blev symbolet på, at telefoner ikke bare er et beskedsapparat. Samtidig var Snake ganske givet også et salgsargument for yngre brugere, der allerede havde vænnet sig til mobile spil på Game Boy’en.
6. Apple bliver genfødt
6. august 1997 – Steve Jobs’ ydmyge comeback-brandtale: Da Steve Jobs blev hentet tilbage til Apple i 1997 var firmaet en syg patient, han skulle redde fra den visse død. Til den årlige MacWorld Expo skulle Steve Jobs – mesteren af keynote-taler – overbeviser firmaets investorer om, at der 1) var en vej ud af krisen og 2) han var manden, der skulle lede vejen.
I sammendraget herover er det i øvrigt næsten komisk ironisk at se, at Apple er blevet taget i nåde af storebroren Microsoft i skikkelse af Bill Gates, der velsigner Steve Jobs’ præsentation med sine visdomsord om, hvordan man styrer et computerfirma. Derudover reddede de også Apples røv med en investering og økonomisk saltvandindsprøjtning til firmaet i form af en check på 150 millioner dollar. Til Apples seneste keynote var Microsoft den ydmyge gæst, der allernådigst havde fået lov at præsentere et af sine produkter.
7. Starten på Microsofts detronisering
20. april 1998 – Windows 98 crasher under demoen: Det var som et tegn fra oven, da Windows 98 for første gang skulle præsenteres foran et større publikum i 1998. Præsentationen blev nemlig ramt af den fejlmeldingsskærm, der siden er blevet kendt som the blue screen of death.
Videoen af uheldet blev et udbredt internetfænomen og fejlmeldingen har fulgt Microsoft lige siden. Det er blevet synonym med firmaets styresystemer, browsere og programmer, der har voldt mange frustrationer i årene efter.
Her er det naturligvis vigtigt at understrege, at Microsoft aldrig er gået helt i rotterne, men Windows 98-crashet var første tegn på, at giganten vaklede og deres mange-årige totale verdensdominans var ved at være ovre.
8. Apple begynder at ramme plet igen
6. maj 1998 – Steve Jobs præsenterer den første iMac: Efter Apples mangeårige økonomiske deroute var det på tide at bevise noget. Det absolutte vendepunkt kom, da Steve Jobs introducerede de farverige iMacs. Det var en stationær computer, hvor al hardwaren var samlet i skærmen, så der ikke var problemer med tonsvis af kabler. Du skulle bruge et strømstik, et internetkabel og stik til tastatur og mus, så var du kørende.
Den første iMac blev en øjeblikkelig kæmpesucces. Den simple tilgang og de farverige modeller tiltalte mange, der var afskrækkede af de beigefarvede kasser, der fyldte både over og under skrivebordet. Derudover var den også 100 procent målrettet “surfing på nettet”, som var tidens helt store buzzword.
iMac’en var nærmest egenhændigt ansvarlig for at rette Apples skrantende økonomi op og startede deres mangeårige tradition med at introducere i-produkter, der vender hele markedet. Vi nævner i flæng: iPod, iPhone og iPad.
9. En ny spiller
4. september 1998 – Google grundlægges: Et af sømmene i Microsoft-dominansens ligkiste kom i form af Google, der startede som en internetsøgemaskine, der indekserede alle sider på internettet. Google blev grundlagt af vennerne Sergey Brin og Larry Page, der i nogle år havde arbejdet på en søgemaskine under deres tid på Stanford. Google blev hurtigt populær, fordi den i modsætning til andre søgemaskiner kunne levere overraskende relevante resultater.
I løbet af få år overhalede Google Microsoft indenom inden for både søgninger, email og browsere og stort set alle andre parametre, der var relevante for internettet. Og Microsoft virkede temmeligt ligeglade med det. Det fortryder de nok i dag, hvor viden, data og mange brugere på nettet er et nøgleparameter.
10. Den nye digitale virkelighed banker på
Juni 1999 – Fildelingstjenesten Napster fødes: Napster opstod som en P2P-fildelingstjeneste, der gjorde dét, internettet oprindeligt var udtænkt til at gøre, nemt: At dele information mellem computere over hele verden. Det landede som en granat under musikbranchen i særdeleshed, da Napster i særdeleshed blev brugt til at dele MP3-filer mellem brugere.
Napster blev enormt populært og peakede med 80 millioner brugere, men de var også i modvind fra starten. I marts 2000 sagsøgte Metallica Napster, efter én af deres endnu ikke udgivede singler var blevet lækket på tjenesten og blandt andet spillet på forskellige radiostationer. Napster blev succesfuldt lukket ned i 2001, men da var skaden allerede sket. Der var skudt masser af lignende tjenester op og siden er hverken musik-, film- eller tv-branchen blevet den samme.
Selvom Napster ikke længere findes, så er det uløseligt forbundet med nutidens pirateri, der dog tager en lidt anden form.
Bonusinfo: De tre grundlæggere af Napster, Sean Parker og brødrene Shawn og John Fanning, har siden klaret sig mere end fint. Sean Parker er blandt andet kendt for at opfordre Mark Zuckerberg til ikke at sælge Facebook. Han sidder nu i Facebooks bestyrelse.
Læs også: Sådan satte MTV musikkens dagsorden i 90’erne – på godt og ondt
Tjek hele vores tema – 90’erne genoplivet – HER.