Det er for alvor blevet vinter. Det bliver det hvert år, men den springer alligevel frem hurtigere end man tror. Man må tilpasse sig. Man iklæder sig dynejakker, støvler, hatte, halstørklæder, handsker, benvarmere, ørevarmere og alskens andre varmere, og alle mennesker vandrer rundt som polstrede, sortklædte spøgelser, hvis ord er svære at forstå for ren og skær dampånde og lag på lag af uld.
Man drømmer sig væk til sydhavsøer eller bare en lunken og regnfuld dansk sommer, men ak hverken pengepung eller tidsmaskineteknologien rækker til at forbedre situationen lige nu og her.
Men der er rent faktisk råd for den rådne situation: At kaste penge efter litervis af varm kakao og få tiden til at flyve afsted med fabelagtige, tidsrøvende spil under dynen.
Hvad her følger, er en liste over fire aktuelle computerspil som enten får dig til at glemme vinterkulden eller får dig godt og grundigt i zenstemning, så virkelighedens vinterstress falder i baggrunden.
1. ‘Stardew Valley’
Sidste års ultimative dark horse indie-udgivelse er uden tvivl ‘Stardew Valley’. Spillet er udviklet igennem fem år af en enkelt mand, Eric Barone, fra sit værelse i Seattle. Spillets præmis er som følger: Du spiller en figur af valgfrit køn og udseende. Tidligt i dit liv forærer din bedstefar på sit dødsleje dig et brev, som han formaner dig om kun må åbnes i det tilfælde at du, som han gjorde det, en dag står i en eksistentiel livskrise.
Spillet springer tyve år frem, og du ser din figur i et endeløst og deprimerende kontorlandskab (der er bogstaveligt talt kolleger, der er døde af kedsomhed ved deres skriveborde omkring dig). Du husker din bedstefars brev, og åbner det. I det er der et skøde på din bedstefars gamle gård, og du siger prompte dit job op for at vende tilbage til naturen og finde en mening med livet.
Resten af spillet er en ekstremt nede-på-jorden og fredfyldt oplevelse, hvor du i dit eget tempo dyrker radiser og fodrer høns på din gård, rydder sten og sylter blåbær. Langsomt åbner ‘Stardew Valley’s mangfoldige (men lidt indadvendte) beboere sig op for dig og deler deres livshistorier med dig.
Du fisker, sår, høster, graver kobber i den gamle mine, bliver indviet i skovåndernes (som minder om noget fra en Miyazaki-film) hemmeligheder, og med lidt held får du med din rolige arbejdsmoral og hjemmelavet mayonnaise (af ypperlig kvalitet) smidt den onde, kommercielle supermarkedskæde på porten, og genetableret ‘Stardew Valley’ som et åbent lokalmiljø i trivsel.
Det er simpelt, sødt og sjovt – og stærkt vanedannende. Og så er det i øvrigt lige blevet annonceret i en fysisk version.
Platform: PlayStation 4, Xbox One, Nintendo Switch, Microsoft Windows, Mac OS
Pris: 109 kroner
2. ‘Firewatch’
‘Firewatch’ er langt fra så hyggeligt som ‘Stardew Valley’. Men med kreative kræfter som tidligere har været involveret i titler som ‘The Walking Dead’ og ‘Mark of the Ninja’ er der allerede fra start varslet et lag af seriøsitet og alvor over foretagendet.
I 1989 tager den rodløse hovedperson Henry job som brandvagt i Shoshone National Park. Hans kone har fået tidlig Alzheimers. Henry selv flygter fra sygdommen og verden, ikke af egoisme lader det til, men af slet og ret panisk nød.
Allerede første dag bygger Henry en særlig connection til sin overordnede, supervisoren Delilah.
Mens spilleren vandrer rundt i det åndeløst smukke landskab, på jagt efter skovsvin og ulovlige lejrbål, udvikles forholdet mellem Delilah og Henry via deres walkie-talkies. Parkens areal kommer til at føles som ens eget hjem, man kan kende træet der, man ved hvor klipperne, der er groft formet som et ansigt, er henne, man smiler af Henrys bogsamling, mens man holder udkig. Her er fred – ikke nødvendigvis evig ro – men i hvert fald fred.
Der er også andre og mindre fredfyldte ting på spil i parken, men dem skal man selv opdage.
Platform: PlayStation 4, Xbox One, Microsoft Windows, Mac OS
Pris: 149 kroner
3. ‘Plantera’
Det er nok så fint med dybe indiespil, svære sportsspil eller spil med vanvittig og dyr grafik. Men nogle gange skal der ikke så meget til, før man er underholdt. Nogle gange skal man bare have lov at sidde i en halv time og klikke og have det behageligt.
Til den slags stunder er sidste års lille, men nuttede clicker-spil ‘Plantera’ perfekt. Det er gratis med mulighed for tilkøb i appen, og tager muligvis prisen for den mindst provokerende spiloplevelse i umindelige tider.
Du starter med en lille have og en lille pjusket hjælper. Langsomt sår du jordbær, gulerødder og æbletræer, og du og din langsomt voksende hær af puffede hjælpere høster, plukker og sælger grøntsager, frugter og langsomt mere raffinerede produkter. Pengene bruges på at udvide dit landareal, købe høns og hunde (der kan holde skadedyr væk) og yderligere planter.
‘Plantera’ er ikke nødvendigvis verdens dybeste spil, men det har en umiddelbar charme (hvis man er til puffenuffede ting, mind you), et vanedannende gameplay og en fornemmelse af stilfærdig hjernero. Du klikker, der ruller penge ind. Du laver noget andet end at spille, dine hjælpere høster stadig penge.
Der masser af små, men rare smil at hente i ‘Plantera’.
Platform: iOS, Android, online
Pris: Gratis/mulighed for køb i app
4. ‘500 Apocalypses’
Det er en gammel (og lidt trættende) diskussion, hvad et spil egentlig er. Det åbenlyse modspørgsmål er dette: Hvorfor er det vigtigt?
1. oktober sidste år udgav Phantom Williams en lille online-fortælling i form af en interaktiv hjemmeside. Rammen for fortællingen er denne: I en nær fremtid, der lader til at ligne nutiden i det store og hele, finder menneskeheden en galaktisk encyclopædi. Encyclopædien indeholder en række fortællinger, der alle drejer sig om en race eller planets undergang. Præcis hvordan det lader sig gøre at oversætte den, eller hvorfor den overhovedet findes, er ikke klart.
Hvad til gengæld er klart, er at et udvalg af teksterne, 500 for at være helt præcis, er blevet kurateret og udstillet og spilleren indtager rollen som en museumsbesøgende, der gæster udstillingen og læser de udvalgte historier. Og det er sært dragende.
Historierne om undergang, fremtidsstoffer, enorme bygningsværker af stål og strøm, rumvæsenarter med 40 forskellige køn og ensomme vandringer væver ind og ud af hinanden og på trods af deres fællestematiske ”slutninger” og apokalypser, lader ‘500 Apocalypses’ til aldrig at stoppe (Williams inviterer endda spilleren til selv at sende sine egne historier).
Læs det som en lille, fin poesi-samling, og giv dig selv tid til at få nok, stoppe og komme tilbage igen. Spillet er gratis. Det koster kun tid.
Platform: Online
Pris: Gratis