Hun er nok bedst kendt som powerhouse-vokalen i trioen Nelson Can, der i januar udsendte dens andet og sidste studiealbum. Men sangerinden Selina Gin har kog i endnu et par gryder. I efteråret udsendte hun en ep sammen med sangskriver Jonas Emanuel under navnet Røde Kinder. Og så har hun netop taget hul på sit soloprojekt Selina Gin and The Iconics, der i november debuterede som support for det amerikanske indierock-band The National og til sommer spiller på årets Heartland Festival.
Penge bruger hun mest på noget, der kan spises. Men hendes seneste store investering, havde hun med sig, da hun gik på scenen i Royal Arena – en miniudgave af den synthesizer, Anne Linnet viger sit liv til.
Her fortæller Selina Gin om, hvornår hun svinger kortet, og hvad pengene oftest går til.
Hvad er det bedste køb, du nogensinde har gjort dig?
»Det er nok mine første Doc. Martens-støvler, som jeg købte, da jeg var cirka 14 år. De holder seriøst for ever, og det første par levede i næsten 10 år, før der gik hul i sålen. Selvfølgelig kan man tale om, at de er lavet af læder, som jo ikke nødvendigvis er det bedste. Men til gengæld holder de støvler bedre end nogen andre, de er skidegode at have på, og så går de bare aldrig af mode«.
Hvilke former for forbrug kan bringe dit pis i kog?
»Jamen, det er i virkeligheden noget, jeg har bridraget til, da jeg var yngre, men ansvarsløst forbrug af tøj. Det er helt cool at gå op i mode, men jeg synes, man skal tænke over, hvor meget man egentlig har brug for, og om man kan give noget videre til andre. Jeg hader også sådan nogen som Primark, der sælger tøj til helt umuligt lave priser. Men man skal også lige huske, at det jo ikke er helt billigt at gå den mere bæredygtige vej. Det er ret priviligeret i virkeligheden. Men hvis man er så heldig at have muligheden for at gå uden om de der butikker, så synes jeg også, man skal gøre det«.
Men er det ikke svært at holde sit forbrug nede, når man som artist også er afhængig af at opretholde et image?
»Jo, helt sikkert. Man vil jo gerne se cool ud, når man står på scenen. Men jeg tror, det er langt sværere for dem, som har en vildere visuel ting kørende for sig. Tag en som Robyn, for eksempel, som på Roskilde havde det sygeste show med. Det bruger hun så også på hele touren. Men man kan kun håbe, at de her helt store set-ups tænker lidt over deres aftryk. I Nelson Can gjorde vi længe det nemt for os selv og kørte i perioder udelukkende med det samme hvide tøj«.
Hvad har du senest foræret dig selv?
»Altså, ud over de æbler, jeg lige har købt i Netto, så har jeg lige investeret i en ny synthesizer, der hedder DX7 Reface. Det er den samme Anne Linnet bruger bare i en miniform, så den nemt kan fragtes rundt på tour. Jeg har ikke specielt meget gear, men jeg savnede noget, jeg kunne sidde og nørde på. Der er jo en helt masse, som man snildt kan gøre på computeren, men som man nogen gange glemmer at gøre i virkeligheden. Jeg har lige spillet med den live for første gang, og den lyder alt for fedt«.
Du spillede med den som support for The National. Hvordan kom det i stand?
»Jeg har leget rundt med nogle sange og produceret lidt under radaren i års tid. Og på Soundcloud valgte jeg at uploade nogle demoer og skitser i september. Mest af alt, fordi det var terapeutisk for mig at dele noget med omverdenen, som ikke var helt klart – lidt som at sætte ramme på et billede, før det er færdigt. Nå, men pludselig tikkede der en mail ind, hvor der stod, at The National gerne ville booke »Selina Gin«. Og jeg tænkte bare »FUCK!«. Jeg har spillet musik med guitaristen Aaron Dessner før. Men jeg havde jo ikke nogen færdige numre og slet ikke til 30 minutter. Så jeg måtte skynde mig at samle et band og øve. Nu er jeg bare så stolt og glad for, at jeg gav mig selv lov til at stå og spille noget, som ikke nødvendigvis var helt færdigt«.
Hvad er det dummeste, du har brugt penge på?
»Der er sgu mange ting. Men mit seneste dumme køb var en hårfarve, som jeg skulle bruge til at farve mit pandehår brunt med. Det har længe været afbleget, og jeg har før farvet det tilbage til normalen uden nogen problemer. Men den her gang blev det af en eller anden grund grønt. Jeg kiggede bare i spejlet og tænkte: »Det er fandme løgn«, fordi jeg skulle lave musikvideo dagen efter. Men der var ikke andet end at embrace det. Og så har jeg engang købt en våddragt, som jeg aldrig har brugt. Nu hænger den bare der i mit skab og minder mig om, hvor dumt det var«.
Hvilken rolle spiller bæredygtighed for dig?
»Det er noget, jeg tænker meget over, og som vi taler en del om i min omgangskreds. Nogen gange kan det give en så dårlig samvittighed, at man glemmer at leve sit liv. Og det er jo ikke meningen. Derfor har jeg prøvet at vælge nogle af de områder, hvor jeg føler, jeg kan gøre en forskel. Jeg sorterer eksempelvis mit skrald. Jeg er stoppet med at spise kød, fordi det er hårdt for klimaet. Og hvis jeg køber tøj, så er det, fordi jeg virkelig har brug for det, og fordi det formentlig vil holde i lang tid. Og så har jeg altid gået rigtig meget i genbrugsbutikker. Jeg synes, det er meget sjovere at gå på jagt efter noget fedt end bare at stikke i Zara eller Weekday for eksempel. Og så har jeg lavet en gylden regel om, at hvis jeg ikke har brugt mit tøj de sidste sæsoner, så er det, fordi jeg ikke bruger det. Så skal det videre til nogle nye«.
Har du nogen laster på det område?
»Jeg tager rimelig tit færgen til Aarhus, hvilket er en rigtig grimmer én på CO2-kontoen. Men ellers er jeg bare den vildeste snackminister. Og min store last er chipsposer, som jo er helt elendige for miljøet. De er jo ikke kun plastik, men også sådan noget blandingsaluminium. Så man kan faktisk slet ikke sortere dem, og så aner vi ikke, hvor de ender. Undskyld! Men jeg elsker bare salt & vinegar«.
Har du en yndlingsbutik?
»Ja, på hovedgaden i Malling udenfor Aarhus ligger verdens bedste genbrugsbutik. Det sødeste personale, det vildeste udvalg og rimelige priser«.
Hvad bruger du flest penge på?
»Jeg bruger faktisk ikke så mange penge længere. Mest på mad. Altså, nogle lækre lokale eller økologiske ting. Det kan jeg godt lide. Ellers køber jeg en gang imellem et playstationspil, som jeg gennemfører og sælger videre (her fortæller Selina Gin bl.a. om sit yndlings-karantæne-spil, red). Det sidste spil, jeg købte, var det forrige Last of Us, fordi det nye snart kommer. Det er sindssygt flot og super uhyggeligt at spille«.
Hvad har du ejet i længst tid?
»Jeg har sådan et lille vanity-spejl, jeg har arvet af min farmor. Det har jeg haft, siden jeg var 5 år. Det er så smukt lavet i træ, hvor der er en lille skuffe, jeg som barn kunne lægge hemmelige ting ned i … en afklippet hestehale og sådan. Den står i kælderen, og jeg glæder mig til at give den videre, når der er en i min familie, der får børn«.