’Animal Crossing: New Horizons’
Årets corona-kur: Med en lancering lige oven i nedlukningen af Danmark var ’Animal Crossing: New Horizons’ det oplagte spil at få tiden til at gå med, imens vi krøb ned i sofaen og væk fra realiteternes rædsler.
Her var ingen stress og jag, men i stedet nuttede omgivelser med nuttede figurer og i det hele taget bare masser af nuttethed. Den perfekte coronakur, når vi havde brug for at glemme, hvad der egentlig skete omkring os.
Når man skulle skabe et liv på en ø, imens man puslede med at indrette sit hus og finde konkylier på stranden, var det klassisk ’Animal Crossing’, der især fandt sin charme i, hvor nemt det var at gå til for folk i alle aldre.
‘The Last of Us Part II’
Årets brutale mavepuster: Hvor ‘The Last of Us’ var en voldsom oplevelse, som vi sjældent før havde oplevet i spilverden, gemte spillet stadig på en smule håb og lys i mørket for hovedrolleduoen, Ellie og Joel.
Det lys blev godt og grundigt slukket i den længeventede efterfølger. Her var brutaliteten i fokus, og føj, hvor var det en klam oplevelse. Altså, klam på den måde, hvor oplevelsen sætter sig i kroppen og aldrig helt kan rystes af, men som man stadig ikke vil være foruden.
’The Last of Us Part II’ er en rejse gennem menneskets ubehagelige psyke og vores trang til at skade andre (og ikke mindst os selv). Det er så intens en oplevelse, at man – når spillet virkelig skruer bissen på – kun kan klare en time ad gangen, men hvilken time.
’Microsoft Flight Simulator’
Årets tekniske bedrift: Imens lufttrafikken stod stille, og flyselskabernes aktier styrtdykkede, fik Microsoft et par meget tiltrængte vinger med ’Microsoft Flight Simulator’.
Med data fra Bing Maps, der via Microsofts Azure-teknologi blev omdannet til vores tredimensionelle verden, transcenderede ’Microsoft Flight Simulator’ grænserne for, hvad spil kan levere af tekniske bedrifter.
Faktisk kunne man argumentere for, at det ikke så meget er et spil, som det er et teknisk mesterværk. Graden af detaljer er helt vanvittig, og aldrig har en flyvetur været mere forbløffende. At det landede lige midt i et år, hvor virkelighedens flyveture blev sat på pause, er bare den meget tiltrængte prik over i’et.
‘Tony Hawk’s Pro Skater 1 + 2’
Årets remake: Der har i flere år været en stigende trend med at modernisere og genopfinde gamle klassikere, og selvom flere af dem har haft succes med opskriften (tag bare ’Resident Evil’), så kommer få i nærheden af ‘Tony Hawk’s Pro Skater 1 + 2’.
Spillene, der står som nogle af de mest definerende klassikere fra PlayStation-æraen, blev genudgivet til stor applaus, og det er altså ikke uden grund – de fangede den helt særlige ånd, som gjorde de oprindelige spil så populære.
Og så gør det ikke noget, at den nye udgave for det første reddede serien fra en skæbne på afveje og for det andet faktisk formåede at give os et meget tiltrængt skateboardspil. For der har altså været lavvande i den genre, men med ‘Tony Hawk’s Pro Skater 1 + 2’ kan vi nu klare os et par år endnu.
’Hades’
Årets ultimative spil: På papiret lyder ’Hades’ som et kompliceret, nichepræget spil, der ikke ville krydse ud over grænsen for en meget specifik genre, men ud af det blå slog spillet med de actionliderlige græske guder ned som et lyn og leverede årets bedste spiloplevelse.
Spillet tog den ultrapopulære opskrift for såkaldte roguelikes, hvor man spiller de samme baner om og om igen, og vendte den fuldstændig på hovedet. Posen blev rystet, og ud væltede en »et fængende orgie af kaos, myter og helvedes god underholdning«, som vi gav fuld plade.
’Hades’ er et pragteksemplar på, hvordan et genialt designet spil kan åbne sig op for alle spillere. Spillets historie bliver aldrig kedelig, de tekniske mekanikker bliver aldrig træge, og selv for de mest rutinerede spillere er der konstant nye detaljer at opdage.
Og dermed bliver ’Hades’ ikke kun årets bedste spil, men også årets ultimative spiloplevelse.