’Rollerdrome’ er en fandenivoldsk rulleskøjte i fjæset på rige svin
Året er 2030, og samfundet er på vej i ruiner.
Det mystiske tech-agtige konglomerat Matterhorn dikterer dagsordenen, når de med den ene hånd styrer politikere, og med den anden hånd kontrollerer medierne.
Har du penge, har du (korrupt) magt, og for at distrahere den fattige offentlighed fra den grimme sandhed afholdes den årlige Rollerdrome-turnering, hvor rigdom og berømmelse venter for dem, der træder ind i en blodig ’The Hunger Games’-lignende dyst.
Her kører deltagerne rundt på rulleskøjter i vilde arenaer, hvor de skal nedkæmpe et arsenal af fjender, imens det hele sendes direkte ud i æteren til et hungrende publikum.
Og du har lige betalt mere end én million for at deltage.
’Rollerdrome’ er noget så besynderligt som et rulleskøjtespil og et skydespil i én gudesmuk forening.
Du fræser rundt og laver tricks i enorme arenaer, imens du jonglerer pistoler, rifler og sågar granatkastere for at overvinde fjender.
Når startskuddet lyder, løber du ind på banen, hvor husets spillere – bedre kendt som Matterhorns lejesoldater – begynder at skyde på dig.
Dit mål er at dræbe dem hurtigst muligt, imens du flasher dine evner på rulleskøjter, så du optjener point nok til at avancere videre i den legendariske turnering.
På papiret lyder det som en bizar opskrift, men det tager vitterligt kun fem minutter, før du kaster dig elegant rundt, for alle komponenterne er allerede så velkendte, som de overhovedet kan være.
Det skyldes ikke mindst, at ’Rollerdrome’ tydeligvis er inspireret af ’Tony Hawk’s Pro Skater’, hvor styringen næsten er identisk (og ligefrem mere flydende), når du hopper, grinder og spinner dig igennem tricks.
Jo flere tricks, desto flere point, og hvis du kan kæde dem sammen, er du allerede godt på vej mod toppen – og dermed den endegyldige sejr som årets Rollerdrome-mester.
Netop tricksene er helt essentielle, når du kæmper dig igennem de imponerende arenaer, der veksler mellem alt fra toppen af et bjerg (inklusiv en skilift, du kan wallride) til et nedlagt shoppingcenter.
Når du flipper og griber dine skøjter, udfører du et hav af tricks, der ikke kun giver point, men også fylder ammunitionen op på dine våben.
Det er en mindre genistreg, for tricksene bliver dermed den røde snor, der binder spillets umiddelbare modstridende koncepter – rulleskøjter og våben – sammen i en afhængighedsskabende symfoni af ’bare én bane mere’-syndromet.
Når du først er kommet i gang med ’Rollerdrome’, stryger du igennem arenaerne. Ikke fordi de er nemme, men fordi der er så mange udfordringer, der skal sættes flueben ved og sjældent kan ordnes på én gang.
Det kan være at udføre et bestemt trick ved et udvalgt sted i arenaen, så kameraerne, der sender live til masserne, kan få det perfekte skud. Eller det kan være at nedlægge fjenderne med et bestemt våben.
Og når du er færdig med udfordringerne, kan du meget passende finpudse dine evner til at indsamle point, når der åbnes op for at kæmpe mod andre spillere på banernes ranglister.
Hvor tricks og skydespilsmekanikker er højdepunkterne inde i arenaerne, er historien om spillets hovedperson, Kara Hassan, den funklende stjerne udenfor.
Det er ikke fordi, den optager synderligt meget plads i den samlede oplevelse, for ’Rollerdrome’ ved ganske fint, hvad der er vigtigst og lader dig bruge mest tid på kamppladsen.
Men spillet opsætter alligevel rammerne for en dystopisk fortælling om klasseskel, sexchikane og tech-firmaers rolle i vores samfund, hvilket ikke mindst understreges af den kvindelige hovedperson, som på alle parametre – køn, race og formue – ligger nederst på den sociale rangstige.
Man forventer ærlig talt ikke, at et spil – hvor det handler om at score flest mulige point ved at meje folk ned, imens man laver en Melancholy 900 – tager så tunge emner op og samtidig behandler dem med en næsten afmålt respekt.
Men det gør ’Rollerdrome’ i sådan en grad, at man får lyst til at plante Karas rulleskøjte lige i fjæset på de rige Matterhorn-svin (og i øvrigt alle andre velhavende typer ude i den virkelige verden), når de uden moralske skrupler udnytter pøblens desperation for egen vinding.
Kort sagt:
’Rollerdrome’ er en imponerende kombination af rulleskøjter og skydegalleri, der ikke kun har overraskende meget på hjerte, men som også umuligt at lægge fra sig igen.