REPORTAGE. Hvad går vi klædt i, hvad spiser og drikker vi, hvor gør vi det og med hvem?
Svarene på de spørgsmål ændrer sig lige så hurtigt som de mikrotrends, der konstant manifesterer sig i den kreative klasses København. Drømmen om det fede liv er én dag en tophue med Arc’Teryx-logo og den næste dag et kryds og tværs-hæfte, inden den pludselig handler om italofile madprojekter.
Det er den drøm, som Instagramprofilen Memaelade tager under kærlig behandling, når personen bag spidder nichetendenser med en helt særlig insiderstil.
»Det handler om at koble det, du oplever på cykelturen til arbejde, sammen med det, du overhører på en bar om aftenen, og det du ser på Instagram, når du kommer hjem. En sammensmeltning af internet og virkelighed«, siger profilens skaber, Andreas.
Ud over sit fornavn vil han gerne være anonym, som det ofte forholder sig med memeskabere. Dertil vil han gerne afsløre, at han som tusindsvis af andre københavnere er mellem 25 og 35 år – præcis som dem, han laver memes om og til.
Memaelade har på to år fået over 12.000 følgere med sin særprægede æstetik båret af stedspecifikke billeder fra København blandet med udklip af popkulturelle stjerner som Lana Del Rey, Kim Kardashian og Harris Dickinson.
Resultatet er et småkaotisk overflod af tøj, brands, interiør, madvarer, kulturprodukter og citater. Og det er nok få, der forstår bare tæt på alle referencerne.
Hvordan memeskaberen altid har fingeren på pulsen, når noget nyt opstår i bybilledet, og om han i virkeligheden selv er alt det, han laver sjov med, har jeg sat mig for at finde ud af. Derfor inviterede jeg ham på en gåtur, hvor det hele sker:
Nørrebro.
Starten ved skillevejen
Vi mødes en lun onsdag klokken 16 på Nørrebros Runddel. Det har Andreas selv foreslået.
»Vi står jo ved en skillevej mellem ydre og indre. Præcis derfor valgte jeg det her sted. Der er sjove ting at se på i begge retninger«, siger han.
Memeskaberen har boet i København i ti år, er iført små, firkantede briller, Helly Hansen-tophue og lyseblå Scarpa-sko – dem med snørebånd helt ned til tåen, som oprindeligt er designet til at vandre – og så er han ankommet på en sort Omnium-cykel.
Alt sammen klassiske Memaelade-ikoner. Selvironien er med andre ord til at føle på.
Mens køen af Emmaljunga-barnevogne med fastmonterede luffer og to-hjulede indkøbstrolleys bliver længere foran Metro-elevatoren, fortæller Andreas, at han for tiden er han i gang med at skrive speciale i etnologi om »memes som digital folklore«. Altså memes som en kilde til samtidshistorie på linje med eksempelvis musik.
Ud over et money job som studentermedhjælper optager memes derfor det meste af hans tid. 10 til 20 timer om ugen, skyder han på, går til Memaelade-profilen.
Vi går ad Nørrebrogade mod Indre Nørrebro.
Det første meme opstod, da Andreas studsede over en fyr med klatresko spændt uden på sin rygsæk.
»Handler det om at positionere sig, eller er det bare en måde at transportere dem på? Vil man undgå kalk i tasken?«, siger han.
Mens han undrede sig over, om fyren faktisk havde kalk på skoene efter en tur i en af byens klatrehaller eller bare ville se sej ud, udtænkte han Memaelades første meme.
Den slags bevægelser i kultur, mode og livsstil, som manifesterer sig visuelt, har siden været styrende, når han hver onsdag klokken 8.15 udgiver ugens eneste post.
»Målet var at få flere følgere end Friheden (bar og spisested, red.), nu vil jeg have 20.000«.
Uden for det hypede bageri Rondo er samtlige siddepladser optaget af par i tykke dunjakker, der i den første uge af marts får sæsonens sidste fastelavnsbolle. Vi går ad Prinsesse Charlottes Gade – det mennesketomme helle mellem Nørrebrogade og Guldbergsgade – og taler om profilens særlige navn.
»Jeg synes selv, det var det bedste memeprofil-navn nogensinde, og at det gav mening at stave det med “ae”, så man udtalte det lidt som marmelade. Det, følte jeg, var fucking sjovt fundet på, men det viste sig, at det var lort, for ingen kan finde ud af, hvordan man siger det«.
De næste memes handlede om barer som Autopoul, vinterbadning og Irma. Andreas studsede over, at plastikstole, saunagus og en supermarkedskæde pludselig blev stærke identitetsmarkører for enhver smart københavner.
En vigtig pointe er dog, at han ikke vil udstille nogen eller noget, men bare formidle de indtryk, byen bombarderer os med hver dag.
»Der var en, der skrev: »Jeg føler mig ikke ramt, jeg føler mig set«, og det var ret fedt. Min mission er at fremhæve og hylde de skøre ting og tendenser, jeg ser folk dyrker, ikke at gøre grin«, forklarer han.
Imens passerer vi tre teenagere, antageligt Det Frie Gymnasium-elever, med hver deres par oversized jeans slæbende under skoene på Meinungsgade.
Københavns Aarhus
Mindst lige så vigtige som Andreas’ egne oplevelser er, hvad folkene omkring ham ser og hører, understreger han, da vi drejer ned ad Guldbergsgade.
»Mine venner og min kæreste er vildt gode til at skrive, hvis de har været på en restaurant, hvor tjeneren sagde noget wack, eller de har overhørt en weird historie hos frisøren. Meget af det, jeg gør, er at lave en kollage over random ting, vi viser hinanden og har det grineren over«.
Vi passerer den kombinerede bar, café og kiosk Tanken, et aarhusiansk koncept, der netop er åbnet. De vakkelvorne, sortmalede bordbænkesæt foran den orange og blå facade er propfyldt med københavnere – en god sjat af dem formentlig tilflyttere – der fejrer fyraften og ‘lilletorsdag’ med Ceres Top og Odense Classic.
»Min ven fortalte, at »det her er det nye. De har det i Aarhus, der bliver proppet til sommer«, så jeg smed det i et meme for at afprøve påstanden«.
»Der er noget ved Aarhus, som adskiller sig fra den her bys evige kamp for at skille sig ud. Det er mere cute, folk er lidt sødere. Derfor er det jo grineren, at den nu blander sig i bybilledet her«, siger han.
Vi drejer ned ad Elmegade. Foran bodegaen Osborne – der også har floreret i Memaelade-feedet – stopper en ung fyr os. Han går på Københavns Film- og Fotoskole og vil gerne tage et billede af os.
»Selvfølgelig! Der har jeg også gået!« svarer Andreas.
Vi poserer kort efter skulder mod skulder med eftermiddagssolen i øjnene, mens vi begge kæmper for ikke at knække sammen af grin over situationen. Solnedgangsphotoshoot af to mænd i gorpcore-jakker på Elmegade. Mens vi er på jagt efter det næste Memaelade-meme, er vi umiskendeligt selv blevet et.
Mens vi venter for rødt ved enden af Elmegade er en ung fyr i guldblazer og sixpence ved at tjekke et halstørklæde ud i genbrugsbutikken Prag. Et godt eksempel på en helt anden type københavner end dem, der typisk bliver portrætteret på Memaelade-profilen.
I et par sekunder får han os begge til at tabe tråden.
Urban legends
Memaelade-yndlingen Blågårdsgade starter fra første skridt en tankestrøm hos Andreas, for han har gennem flere år selv været fast inventar i den altid proppede gade, hvor vennegrupper flokkes de steder, de har en ven bag baren, så der er gratis kaffe.
»Jeg er kommet meget på Under Træet, og Blågårdsgade er jo et sted, hvor alle har en favorit. Når man kommer meget et sted, danner man sig hurtigt et billede af, hvordan de ser ud inde ved siden af, hvad de snakker om ovre på Stefansgade, eller hvem der sidder i en fly læderjakke nede på Ægirsgade. Den tanke bruger jeg meget«.
At man ved at hænge ud et bestemt sted med bestemte folk får en klar overbevisning om, hvordan folk er andre steder, er et centralt greb i Memaelades værktøjskasse.
Og så elsker memeskaberen »urban legends«. Som at den bedste drink på baren Under Træet hedder White Polo og ikke står på menukortet. Eller at Autopoul har importeret sine plastikmøbler fra et bestemt sted i Italien.
»Eller min yndlings for tiden: At man kan få en fiskeformet pizza hos pizzeriaet på Utterslev Torv«, siger han.
Noget af det, han ser og hører, tænker han videre i hypotetiske scenarier, imens andet i sig selv er genialt.
»Andre kommer direkte af weird ting som at nogen har holdt nytår på den der græske restaurant Akropolis. Det havde været sjovt, hvis jeg selv fandt på det, men at nogle ægte har gjort det, er jo så fucking fedt«, siger han.
Folkets Park er endnu en fast Memaelade-lokation, vi passerer. Andreas var her også tidligere på dagen og tænkte, at nu var han typen, der cyklede forbi Spidsroden (helsekostbutik og café, red.) på en solskinsdag for at se, om han mødte nogen, han kender.
»Så ser jeg fandme en veninde og laver bare bremsespor på min cykel hele vejen henad asfalten. Det havde vi det begge for sygt over, det er sguda et Memaelade-meme«.
Der er få, der egentlig vil indrømme, at de kører forbi et bestemt hang out spot i håb om at blive genkendt. Men Andreas gør det med sin meget specifikke selvironi til en slags åben hemmelighed.
Jeg spørger, hvordan det er at leve midt i et nyt meme, der former sig.
»Det er tit ret anstrengende at se sit eget liv udefra og altid vurdere, om det man oplever, er sjovt nok, eller hvordan det kunne blive sjovere«.
Meme-utopi
»Skal vi gå en tur ned ad ’Den Brede’« spørger Andreas med henvisning til Assistens Kirkegårdens asfalterede midtervej.
Jeg nikker og svarer med et spørgsmål om de nichetrends, han kondenserer i sine billeder.
Andreas forklarer, at der altid er bestemte former, altså ting som tøj, smykker, mad eller mobiltelefoner, der går igen hos mange. Det handler så om at variere de ting, som alle ser og kender en smule, for at skille sig ud.
Han stopper op og peger på sit hoved.
»Han kunne have haft en Arc’Teryx hue på, men han har skiftet den ud med en Helly Hansen« siger han og griner, mens han igen memeficerer sig selv.
Balancen mellem selvironien – at tage pis på sig selv og hinanden – og at turde stå ved, at man synes noget er fedt, interesserer ham meget.
»Jeg kan fandme godt appreciate et sejt outfit. Det er åndssvagt, at vi lever i Capital of Coolness, men stadig har janteloven. Du må kun være for meget på den rigtige måde. Jeg vil gerne hylde dem, der gør noget fedt og sjovt ud af sig selv«.
Andreas finder noget både smådumt, sjovt og sødt i, at det liv, han portrætterer, faktisk er en social, kulturel og økonomisk utopi.
»Min profil afspejler drømmen om det fede liv, hvor du kender de seje folk, de nye steder og den næste fernisering. Solen skinner, du laver kreative ting men har også ret mange penge, en sej cykel og et stilet outfit«.
»Men sådan er det jo ikke. De fleste i den her by er studerende uden penge og opsparing, de kommer der, hvor de får gratis kaffe af deres venner, de laver det samme og ligner hinanden«.
Om din nyeste obsession får en tur i møllen, må du vente til næste gang, kalenderen siger onsdag og uret 8.15 med at finde ud af.
Selv er jeg, mens jeg har skrevet det her, også blevet til Memaelade-meme. Måske du kan gætte hvilket?