Drenge er kloge, piger er smukke og sociale – sådan er det i hvert fald stadig hos Gap

Drenge er kloge, piger er smukke og sociale – sådan er det i hvert fald stadig hos Gap

Diversitet, kønsroller og seksualitet er nogle af de emner, der fylder meget i modeverdenen – og samfundet generelt – for tiden. Heldigvis. Men det er åbenbart gået hen over hovedet på den amerikanske tøjkæde Gap.

Eller faktisk er det den engelske afdeling, Gap UK, der står bag annoncen, som blev sendt ud til en kundemailingliste. Hvis billedet af drengen med en Einstein-t-shirt (i øvrigt stavet forkert på trøjen) og pigen med katteører på hårbøjlen ikke er tydeligt nok, så slår teksten den sexistiske pointe fast. »The little scholar«, kalder Gap drengen, mens pigen er »The social butterfly«.

Det er ikke til at sige, hvad de tænkte hos Gap, da reklamen blev lavet, for indtil videre har tøjkæden forholdt sig tavs oven på fadæsen. Det har folk på Twitter til gengæld ikke.

Her var det brugeren @PsychScientists, der først reagerede på mailen fra Gap UK.

Og så rullede lavinen, heldigvis.

På den positive side siger det trods alt noget om, at samfundet bevæger sig i den rigtige retning, når folk reagerer på den slags reklamer.

Læs også:
Politisk parti vil bekæmpe urealistiske kropsidealer – foreslår mærkning af retoucherede reklamer

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af