Hår under armene kan åbenbart stadig pisse folk af

Hår under armene kan åbenbart stadig pisse folk af

Vi skriver snart 2018, og et år går på hæld, hvor modebranchen har forsøgt at skubbe diversitet frem i debatten – og ofte lykkedes med shows og kampagner, der ikke blot har lignet profitmaksimerende reklamer, selv om bundlinjen selvfølgelig som oftest er målet.

Alligevel står vi så her, den 12. december, og må konstatere, at folk stadig kan blive forargede over antydningen af hår under armene på en kvinde. I går var Gigi Hadid nemlig hovedpersonen i Love Magazines julevideokalender, og stjernemodellen brugte sit minut på en slags ‘fri leg’-træning. Til slut flekser hun og viser dermed armhulerne, hvor der er antydningen af en blanding af hårstubbe og bomuldsfnuller, mens hun siger »stay strong«.

Her skulle der være en video, men du kan ikke se denDen er ikke tilgængelig, da den kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Vi gider ikke engang begynde at gengive folks kommentarer på Youtube og Instagram, men der er både folk, der hylder teamet for at lade Hadids armhuler stå ubarberede, ligesom der selvfølgelig er folk, som udnytter muligheden til at fortælle, hvor klamt det er.

I virkeligheden er det svært at finde ud af, hvilket ben man skal stå på. For mens det er utroligt, at folk stadig har brug for at fornedre andre, fordi de ikke lever op til deres egen æstetik, så virker det også utroligt, hvis Love prøver at lave et statement så fesent, at man næsten er i tvivl, om Hadid virkelig har hår eller blot snavs fra træningen.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Ifølge Fashionista har makeupartisten fra shootet sagt, at det ikke var et bevist look, de gik efter, men at der er tale om blandingen af sved og støv fra bygningen. Det er dog svært at tro på, når man ved, hvor professionelt og patentligt shoots som disse normalt bliver afviklet.

Hvis Love og Hadid virkelig ville lave et statement, så kunne Hadid vel have lade håret gro i mere end 12 timer, men det ændrer ikke på, at folk bare burde slappe af og blive forargede over noget vildere end hår under armene.

Her skulle der være et Instagram-opslag, men du kan ikke se detDet er ikke tilgængeligt, da det kan indeholde cookies, som du har fravalgt i dine indstillinger.

Tidligere i år modtog den svenske model, fotograf og kunstner Arvida Byström voldtægtstrusler, efter at hun postede et billede af sig selv fra en Adidas-kampagne, hvor hun har ubarberede ben. Lad os håbe på, at 2018 bliver overskuddets år på de sociale medier.

Læs også: Gigi Hadid startede modelkarrieren tidligt – fotobombede Vogue-shoot som femårig

Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af