»Hej«, hilser Thea Carla Schøtt lyst og luftigt og flækker ansigtet i et stort, hvidt smil. Smilet breder sig fra øre til øre. To tykke guldøreringe dingler i flipperne, som i tæt samarbejde med en skarp platinblond page indrammer hendes nøgne, porcelænshvide ansigt. Neglene er lakeret skriggrønne. Hendes hæklede strop t-shirt er både stram og lyserød.
Hun sidder i sin lejlighed i Berlin og taler ind i mobilen via Skype-forbindelsen. Her har den snart 24-årige københavner resideret i tre år. Når Schøtt ikke fester med byens vilde ungdom, tjener hun til dagen og vejen som nyuddannet dansetalent, men da jeg fanger hende, er hun netop hjemvendt fra filmfestivalen i Cannes, hvor hun som en af få danskere kan prale af at have solet sig under gyldne palmer sammen med den internationale filmelite. Fra i år kan Schøtt nemlig ikke kun skrive danser, men også skuespiller på cv’et med sin debut i den fransk-argentinske filminstruktør Gaspar Noés seneste film ‘Climax’, der forventes at få biografpremiere i september – forhåbentlig også herhjemme.
Thea Carla Schøtt har danset hiphop, siden hun var seks år, og breakdance, house, waacking og dancehall, siden hun var 14. Senere blev hun uddannet danser fra Flow Dance Academy og Stepz Dansestudie, og i dag er hun en del af LGBTQ-subkulturen Ballroom Community, som dyrker dansestilen vogue, og som jævnligt afholder såkaldte balls overalt i verden. Et ball er en slags battle, hvor der konkurreres i forskellige kategorier inden for vogue, og det var til netop et af disse balls i Paris sidste år, at hun mødte Gaspar Noé og hans assistent, Claire Corbetta-Doll. De fortalte hende, at de havde set en video med hende, hvor hun performer sex siren, som er en af kategorierne i vogue, hvor det gælder om at udtrykke sig sexet, og om hun mon var interesseret i at medvirke i hans nye film.
Thea Clara Schøtt danser sex siren-stilarten, som var med til at skaffe hende rollen i ‘Climax’
»Jeg var en lille smule fuld, og der kommer altid fotografer op og spørger, om de må tage billeder, så jeg sagde: Send en mail, hvis I er seriøse. Det gjorde de så, og jeg tænkte: Fuck, så har jeg bare stået der og været totalt arrogant«, fortæller Schøtt.
»Jeg lavede en casting i december, hvor jeg skulle danse nogle forskellige stilarter, og så ringede de i slutningen af januar og sagde: Hey, kan du komme i morgen? Vi begynder at skyde«.
‘Climax’ er en fransk gysermusical, som handler om en dansetrup, som mødes på en forladt skole for at indøve koreografier, flirte og feste. Da de drikker af en punch bestående af sangria og LSD, bliver det begyndelsen på enden for de unge dansere, som flipper ud på et dårligt trip og går amok i komplet kaos.
Schøtt og de andre dansere i traileren til ‘Climax’
Filmen følger op på Noés seneste film, ‘Love’ (2015), der også havde en forholdsvis ukendt dansker på rollelisten, nemlig Klara Kristin. Hun mødte også Noé på en natklub og har efter filmen skabt en imponerende modelkarriere, hvor hun tidligere på ugen for eksempel var at finde på catwalken til Louis Vuittons Resort-show. Mens ‘Love’ skubbede til grænserne med sin eksplicitte sex, lægger Noé heller ikke fingrene imellem i ‘Climax’.
Den blev optaget på bare tre uger på en gammel skole i en forstad til Paris, og optagelserne stod på fra klokken 14 til klokken 2-3 om natten. Schøtt beskriver perioden som meget spændende og intens. Faktisk var det så intenst, at både hun og alle andre på holdet også i virkeligheden blev »ret vanvittige og grænseløse«.
»Vi dansede og legede rigtig meget, råbte og skreg og holdt vilde efterfester. Vi blev næsten aber til sidst. Vi holdt en efterfest en aften på et hotel, hvor vi gik helt amok. Jeg kan ikke huske det, men jeg brændte en af mine kollegaer med en cigaret på maven, fordi jeg kom op at slås for sjov med en anden med et bælte i en S/M-leg. Udskejelserne blev bare mere og mere ekstreme«.
Vildbasser i Cannes
Selvom danserne i filmen vælter rundt i et primitivt orgie af fest, stoffer, vold og sex, var der ikke nogen scener, som var grænseoverskridende for Schøtt at indspille. Gaspar Noé husker hun også mest som »rar og super chilleren«, selvom hans ry som instruktør er meget ekstremt med sex og især vold som hans foretrukne temaer. Noé instruerede danserne i at gøre, præcis hvad de havde lyst til. De skulle læne sig op ad deres egen personlighed, hvilket passede Schøtt fint, for ligesom hende selv var rollen som Psyche, som navnet antyder, »rimelig crazy«.
»Hun er lidt white trash og en vildbasse, som godt kan lide ekstreme situationer. Hun kommer fra Berlin, så hun er vant til sindssyge fester og folk på stoffer. Jeg er selv danser og bor i Berlin, og jeg er også selv en vildbasse. Jeg har ikke noget fast job, rejser meget og gør, hvad jeg har lyst til«.
Da filmen havde premiere på Filmfestivalen i Cannes den 13. maj, skridtede Schøtt og resten af castet op ad den røde løber til festivalpalæet sammen med Gaspar Noé. Dagene som superstjerner i Cannes var fede, husker hun.
»Vi blev hentet i store biler og kørt alle mulige steder hen og boede i en kæmpe villa med swimmingpool og alt det, vi havde brug for. Jeg havde det lidt som en lille glad pige indeni, da jeg stod på den røde løber. Man føler, at man har udrettet noget, som er værd at fejre. Da filmen sluttede (ved premierevisningen, red.), skulle vi selvfølgelig op på scenen og danse, så det ikke blev så formelt, og publikum var glade og rejste sig og klappede«.
Udover turene på den røde løber bød aftenerne i det mondæne Sydfrankrig blandt andet på bobler sammen med overklassen på diverse yachts, hvilket var lidt af et kultursammenstød for Schøtt og resten af ‘Climax’-holdet. Når hun og skuespillerkollegerne fester, danser de og har det sjovt, men det blev tilsyneladende lidt for vildt og løssluppent for det bedre borgerskab.
»De stod der med deres champagne og kiggede og filmede os hele tiden, som om de var i Zoologisk Have. Når man tænker over det, er det jo egentlig røvsygt, for man skal se pæn ud hele tiden og stå og drikke champagne og snakke. Jeg kan godt lide luksus, men jeg er ikke så vild med rige mennesker, for de har en tendens til at være røvhuller«, konstaterer Schøtt.
»En aften i bussen fra én fest til en anden sad der en uptight kvinde oppe foran, som vendte sig om og sagde til os på fransk: »I burde ikke være her, I har ingen klasse«, og vi sad bare og snakkede, så på den måde lever det hele meget godt op til fordommene«.
Alt eller intet
På billederne fra Cannes lyser Thea Carla Schøtt op i mængden i sin knaldrøde futuristiske Jake Young-kreation. Til premieren på ’Climax’ senere på festivalen promenerede hun i sin helt egen sag: En kjole bestående af lænker. Schøtt designer og styler selv mange af sine looks, som altid er vidt forskellige. Hun synes, det er kedeligt, når alle har det samme på, så hvis noget er moderne, kan hun godt lide at tage det til et nyt niveau.
Schøtts selvdesignede outfit til ‘Climax’-premieren i Cannes
Også Schøtts Instagram-profil vidner om, at hun gerne giver den lidt ekstra. Her poserer hun iført sine flamboyante, rå og sexede styles med kig til masser af den porcelænshvide hud. Midt i en ungdomskultur, der handler om frigørelse og mangfoldighed, udstiller Schøtt utæmmet sin egen krop og seksualitet, når hun danser og vrider sig i minimalt latexlingeri som Psyche i ‘Climax’, eller når hun slanger sig stripper-style på dansegulvet med en glinsende booty i vejret, stritter med brystvorterne i en gennemsigtig top og lader en anden kvinde grab that pussy bagfra i ført sort snørekorset og g-streng på Instagram.
»Det er da enormt befriende at være sexet. Why not?«, spørger hun retorisk. »Der er mange, der synes, det er ok at være sexet, hvis det er fashion, men det er da også fantastisk at være pornosexet. Hvorfor skal man lægge låg på det? Det er enormt flot med sexede kvinder, og hvis man skal have noget på, kan det ligeså godt være alt eller intet«.
Schøtt udtrykker sig visuelt som både danser, skuespiller, designer og model, fordi det er sådan, hun bedst kan vise, hvem hun er. Ifølge eget udsagn er hun ikke særligt faglig eller god verbalt, og hun fascineres også mest selv af det visuelle. Sådan har hun altid været. Tidligere blev hun peget fingre ad, fordi hun insisterede på at dyrke sin egen unikke tøjstil. I dag tænker hun ikke længere over, om hendes udseende eller udskejelser tiltrækker lange blikke fra andre.
»Det handler jo om at være fri. Der var nogle år omkring 9. klasse, hvor jeg virkelig prøvede at indordne mig, men det fik jeg det ikke godt af, og så tænkte jeg bare: Fuck it. Jeg tror, jeg prøvede at skjule min personlighed, men jeg fandt ud af, at det var spild af tid, og at jeg ikke ville komme nogen vegne, hvis jeg gerne ville lave det, jeg laver«.
Hun fortsætter: »På et tidspunkt bliver man ligeglad, for hvad nytter det at tænke over det? Man skal udtrykke sig, som man vil. Det er også derfor, jeg godt kan lide at bo i Berlin. Her kan man gå nøgen i byen, hvis man vil. I København og Paris tænker man så meget over, hvad man tager på, for hvad nu hvis der er nogen, der griner af en? Sådan gider jeg bare ikke have det, for jeg bliver ør i hovedet. Så vil jeg hellere tage skraldet«.
Læs også: Modellen Louise Cehofski skubber til dit billede af mode: »Jeg vil ikke være en mannequin«