Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur: enkelt og stemningsfyldt

På den lille scene i Ridehuset synede Jacob Faurholt og hans medspillere ikke meget, men hvad der ikke var af fysisk fremtoning var der til gengæld i lyd. Den var stor og rummelig og Faurholts Martin-guitar gik godt igennem med en fyldig og ren tone. Det samme kan siges om Faurholts stemme, der var overraskende klar i lydbilledet. Med udgangspunkt i Jacob Faurholts demoer kunne man forledes til at tro at der ville blive sunget med masser af forvrænget effekt på stemmen, men dette var (heldigvis) ikke tilfældet.

De forskellige numre, der alle var bygget meget ens op, startede sædvanligvis med lidt fingerspilsguitar, vokal og derefter lidt overstemme, melodica eller glockenspiel fra Kasper Schultz. Til sidst som prikken over i’et i numrene kom Trine Omøs lillepigestemme ind over og fuldendte lydbilledet.

Denne formel holdt for det meste koncerten igennem, men den gjorde også uundgåeligt det hele lidt trivielt. Heldigvis blev denne formel brudt blandt andet af et 5-mands kor på aftenens bedste nummer ‘Pictures’. Ved koncertens sidste nummer sang Omø leadvokalen, hvilket også gav lidt variation.

Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur har rigtig godt fat i den genre, som måske bedst kan betegnes som “lo/-fi,- singer/-songwriter-musik” og formår at få meget ud af en lille besætning, der bruger enkle, skrabede virkemidler.

Lidt variation kan dog godt efterlyses. Faurholt spiller konstant fingerspil på sin guitar og det skaber en god stemning, men når man spiller på samme måde hele tiden, bliver det for kedeligt. Derudover kører numrene, som nævnt før, meget efter samme formel, men her formår bandet dog at variere en smule, så det ikke kommer til at gentage sig alt for meget.

Alt i alt en enkel, stemningsfyldt og fin koncert helt nede på jorden.