Basement Jaxx
Tell me, is life just a playground, spørger en kvinde inderligt indledningsvist på det nye album Kish Kash. Og ja, må svaret være, hvis vi taler om Basement Jaxx musikalske fiksfakserier. Eksperimenterende, legende, provokerende og uden tvivl støjende. Sådan er lyden på Kish Kash, og tak for det.
Englands svar på Daft Punk, Bassment Jaxx er på gaden med deres tredje album, Kish Kash. Det er nu to år siden, at vi alle fik naboklager på grund af numre som “Romeo”, “Where’s your head at” og “Get me off”, der alle er at finde på forgængeren Rootey. For ikke nok med at der trampes i gulvet til disse numre, så må de per se også høres mere end højt. For Basement Jaxx fyrer den af, og det i den grad på den fede måde. Det har de så til alt held valgt at fortsætte med på deres nye plade, og så må klagerne for en stund vende tilbage.
House Punk kalder de deres eget musik, og den godtager jeg. Housebeatet er på hele pladen pakket ind i funky eksperimenterende beats, alsidige vokaler og skæve forvrængede samples. I det hele taget, tager de skridtet videre ud i det eksperimenterende end de tidligere albums “Remedy” og “Rootey”. Deres første single “Lucky Star” fænger da heller ikke som de tidligere første singler de har udgivet, hvilket dog ikke gør det til et mindre godt nummer. Et skævt electro house beat akkompagneret af et indisk lydende sample, en mand, der tilnærmelsesvis rapper og en kvindelig vokal på omkvædet, kræver en gennemlytning eller to, for at forstå nummerets oplagte potentiale. Men så overgiver man sig til det skæve univers, duoen får bygget op pladen igennem. Dog foretrækker jeg pt. det første nummer på pladen, “Good Luck”. En særdeles funky vokal, der er intet mindre end fantastisk, hvilket også må siges om beatet, der veksler i tempo, men konstant er funky og støjende. Som hele pladen i øvrigt.
Eksperimenterende er den engelske duo Felix Buxton og Simon Ratcliffe uden tvivl, hvilket yderligere eksemplificeres af, hvem de har valgt til at hjælp sig med vokalerne på Kish Kash. Forskellige navne som soul dronningen Me’shell N’degeocello, og N’Sync medlemmet JC Chasez, (ja, det er ikke kun hr. Timberlake, der kan.) deltager blandt flere og det endda i suveræn stil, takket være Basement Jaxx sublime produktioner.
Jeg tager hatten af for dette album, der nok kræver et par gennnemlytninger, men derefter tager en med storm. Der er ikke leflet for det hitlisterne, og tak for det, når man kan så meget mere. Sæt en seddel op i opgangen med beskeden; “beklager støjen det næste lange stykke tid, men I må forstå, jeg har lige købt den nye Basement Jaxx”. Så er alle advarede, og er der lyt i opgangen, kan de heldige danse med.