Amber

Shhh… Amber spiller så tyst og sagte. Så blidt og nænsomt. Lyt og lad dig forblænde af dette smukke og gennemsigtige stykke rav.

Den danske trio har netop udsendt den vel nok mest imødesete danske indie-udgivelse i mange år. Interesse startede med en ep og en række koncerter, for derefter at nå sit højdepunkt, da dette musikmagasin sidste år kunne fortælle, at ingen ringere end lyd-troldmanden Steve Albini tog imod i Chicago for at lægge Ambers musik på analogbånd.

Nu har troldmanden svunget sin stav, og Amber har forvandlet sig til et stykke… ja, til et stykke Amber. Med andre ord, så er ‘Putting All the Pieces Together’ først og fremmest Amber, som de lød før mødet med Albini. Det er stadigt sangerinde Biljana Stojkoskas hviskende vokal og Martin Soelmarks vibrafon, som er midtpunktet i bandets sagte univers. Troldmanden kendte sin besøgstid.

Men som det er Steve Albinis sande kunst, så har Amber også fået en større lyd ud af trylleriet. Den både store og åbne, men også nøgne og rå lyd, som var med til at gøre Lows ‘Things We Lost in the Fire’ til en så smuk oplevelse, har på mange måder også fundet vej til Amber. Det er præcis som mange nok havde forventet, men således skulle det også ende, thi dertil egner Ambers musik sig så indlysende.

‘Putting All the Pieces Together’ er en krævende plade, hvortil ro i rum og sind er absolutte krav, førend den fulde oplevelse træder frem. Går tingene først op i en helhed, er man beriget af 14 stykker smuk rav, der, selv om de ikke skinner væsenligt anderledes end det foregående stykke, alle lader solens og stjernernes skær skinne igennem sig i et dragende lys.

Shhhh…

Amber. 'Putting All the Pieces Together'. Album. Duck On the Walk Records.
Sponsoreret indhold

Gå ikke glip af