Niepoort

Det ville være utilstrækkeligt at skrive om den københavnske trio Niepoort uden at nævne David Bowie. Men på den anden side, ville det nok også være uretfærdigt udelukkende at holde Niepoort fastlåst i en sammenligning med dette ikon.

Men når alt er siet fra, så behøves det egentlig heller ikke, dertil gør Niepoort selv arbejdet. Der går virkeligt et spøgelse af tidlig Bowie igennem først og fremmest sanger Gustav Niepoorts stemme. Den er imponerende og forstår at få opmærksomheden. Men komme ud af Bowies skygge, det formår den ikke rigtigt gennem de seks sange på ep’en ‘She Comes and Goes.

Sangene i sig selv er skam “moderne” nok med brugen af rytmeboks og en præstation bag instrumenterne, der er veldiciplineret og stram. Det er kompetent spillet, men uden overbevisende energi. Det virker til, at Niepoort har tænkt længe over sangene, førend de endte i mixerpulten. Måske for længe.

Man efterlades med indtrykket af et orkester med megen potientale og især en sanger med et stort talent. Men med de seks sange netop runget ud af ørerne, også med indtrykket af en trio der ikke rigtigt tør vise for megen energi og afveksling fremfor gennemtænkthed. Derfor lever sangene da heller ikke videre hos undertegnede, efter Niepoort kom og gik igen.