The Golden Virgins

Der kan ske mange ting i en ordentlig brandert. Nye bekendtskaber kan opstå, mens andre går i stykker. Endvidere kan et hedt bekendtskab nogle gange føre til et barn, der ikke var helt planlagt.

Engelske The Golden Virgins blev undfanget en våd aften i 2002, da resterne af bandet Brilliantine indspillede tre sange på en firespors båndoptager. Disse sange var åbenbart så gode, at bandet efter at have lyttet til optagelserne i et par måneder mente, at det var bedre end alt andet, der blev spillet i radioen.

Debutalbumet ‘Songs of Praise’ giver imidlertid ikke svar på hvorfor The Golden Virgins skulle være bedre end alt andet, der spilles i radioen. Til gengæld er det nærliggende at sammenligne albummet med, hvad der netop spilles i radioen. Stilarterne er i hvert fald så mangfoldige, at man til tider kommer i tvivl, om det stadig er samme cd, der ligger i afspilleren. Der er alt fra indie-rock til blues over klynke- og slackerrock.

Sangene på ‘Songs of Praise’ er sådan set gode nok. Der er bare intet specielt ved dem, og det hjælper da bestemt heller ikke, at der er så mange forskellige genrer på albummet. Det spænder fra det behagelige i indie-pop’en til det belastende i de amerikansk lydende rocksange. Lucas Renneys vokal er rimelig neutral, men når han i de mest rockede sange tvinger den til at lyde som i amerikansk punk-pop, bliver det for meget.

Der er hverken noget gyldent eller jomfrueligt over The Golden Virgins, så måske skulle man overveje, om bandet ikke bare skulle have været en plet på lagenet den aften for to år siden?