22-20s
Fra den lille engelske flække Lincoln kommer det unge rock’n’roll-håb med det løjerlige navn 22-20s. Kvartetten mødtes i skolen og begyndte at spille sammen men måtte gennem den klassiske interne ballade med et halvt års brud til følge, før de fandt den rette vej for bandet.
Den beskidte lyd fra den psykedeliske rock, som 22-20s frembringer holder til i grænselandet mellem The Doors og The Who. Altså lidt a la danske The Blue Van. Guitaren kanter sig omkring det uundværlige Hammondorgel, mens rytmesektionen for det meste forholder sig lidt anonymt i baggrunden.
Martin Trimbles vokal er en billig udgave af Nick Cave. Selvom den fint klarer skærene på de rockede sange, gør den sig bedst på den slæbende blues ‘Baby Brings Bad News’, hvor den til gengæld er forvrænget så den minder om Matt Johnson. Den association får yderligere grobund i sangens tema: “I’m getting sick of keeping positive”.
De mest vellykkede skæringer er de vanedannende sprudlende syretrips, der alle kulminerer med fængende omkvæd. Derimod har de mere country-blues-inspirerede sange en tendens til at blive for triste. En undtagelse er dog ‘The Thing That Lovers Do’ der løftes skridtet videre ind i det drømmende univers som landsmændene Spiritualized er kendt for.
’22-20s’ en god debut, der ikke desto mindre svinger lige lovligt meget i kvalitet mellem de stærkeste og svageste sange.