Horace Parlan

Det har altid været et stort mysterium, hvordan Horace Parlan med sit handikap kan spille så magtfuldt klaver. Men det er jo bare en påmindelse om, at det ikke er i hænderne, men oppe i hovedet (eller er det i hjertet?) det foregår. Det har altid været en stor glæde at høre dette klaverspil, og det er det også på denne plade.

Vi får et lille indblik i et enormt lager af musiker-erfaringer her brugt i fortolkningen af udvalgte standard-melodier. Når Horace Parlan spiller ‘Like Someone In Love’ eller ‘Everything Happens To Me’ er der i harmoniseringerne, og måden at spille på små hilsener til Bud Powell og Bill Evans, og alle de andre store pianister. Samtidig virker det ikke, som om Parlan nu har fundet sin definitive version af disse sange. Snarere viser han, hvordan de skal lyde i dag. I morgen får de måske en lille drejning, – sådan skal det være. Hele tiden på vej.

Ed Thigpen spiller trommer med vanlig lydhørhed. Det er sjovt så lidt der skal til. En lille ændring af trykket med en whisker, en lille fin markering på et bækken, som kommenterer eller understreger idéerne fra klaveret. Og hvorfor lave en masse listige ting på trommerne, når musikken ikke kræver det?
Jesper Lundgaard er jo altid god. Her har han oven i købet overskud til at forestå optagelserne med klar og fin lyd.