Interpol

Sådan er det vel med Interpol. Ved første ørekast er der kun én sang. En sang med 10-11 titler på et helt album med fjern vokal et sted i lydpølen. Nu er stemmen alene med guitaren. Nu er den ikke. Nu er stemningen melankolsk. Nu er den det igen. Og først når man selv lever videre, kommer de tilbage. Som flere. En efter en kræver de genlyt, som gåder kræver løsninger.

Det bedste bud på forfriskende, nye gåder siden debutsuccesen ‘Turn On the Bright Lights’ fra 2002, er sangen ‘Next Exit’. Med holistisk vokal og langt simplere lyd, er sangens navn også et rimeligt bud på, hvor næste plade bør dreje af på den noget forvirrende og mudrede vej, som begge album fræser ned ad. En vej, som ifølge sanger Paul Banks, var ren tortur at lægge. “Det er kun gået ud over mig, ikke kunsten”, fortæller han musikbladet NME om optagelserne i starten af året.

Så hvis du kunne smelte isen på bandets første album, kan du også komme ind i Antics. Tilvænning, tålmodighed, og en svaghed for Joy Division er stadig blandt adgangskravene – og som de siger i Vestre: Det er sværere at komme ud end ind.