- Robert Smith stirrer sin egen dødelighed dybt i øjnene på The Cures første album i 16 år
- Vennerne blev rapstjerner, mens han knoklede 9 til 5: »Man glemmer sine drømme, og hvad man egentlig vil«
- Din yndlingsrapper deler scenen med ham. Din konge ser fodbold med ham. Er der nogen i landet, der ikke elsker Thor Farlov?
Soulwax
Jeg vil gerne betro jer, at det virkelig ikke er særlig ofte, man kan opleve mig udføre bevægelser, der minder om en form for dans. Men til kreationerne fra de belgiske brødre Dewaele (der normalt gemmer sig bag navnet 2 Many DJs) og deres to venner i Soulwax, er det svært at lade være.
Størstedelen af tiden dunker rytmen lige så hårdt og taktfast som bulen i bukserne på en kåd ungersvend til Kanal København fredag nat. Kombineret med gode melodier, mærkelige elektroniske lyde og en guitar, der til tider støjer så vanvittigt, at ens trommehinder er tæt på at flække, er der virkelig tændt op under en sprængfarlig cocktail.
Midt blandt de meget mættede lydbilleder er så pludselig placeret den minimalistiske, klaverbaserede og Robbie Williams-agtige ‘A Ballad To Forget’, der også fungerer som en form for skillelinje. På anden halvdel af albummet er guitaren knap så støjende og dominerende, hvilket gør numrene knap så massive som på den første, hvor der er hentet tydelig inspiration fra bl.a. Primal Scream og Depeche Mode.
Sidstnævnte er ikke så sært, da albummet er produceret af Flood, der tidligere har produceret for netop Depeche Mode. Han bærer nok sin del af skylden for, at syntheziserne visse steder er så sprøde, at de nærmest knitrer, og at det er uundgåligt ikke at få et lille smil på læben, hver gang man støder på den finurlige og elektroficerede ‘NY Excuse’.
Soulwax. 'Any Minute Now'. Album. PIAS Recordings.