The Thrills

Det er ikke meget mere end et år siden, at irske The Thrills udgav deres debutalbum ‘So Much for the City’. Efter at have turneret næsten uafbrudt siden udgivelsen, gik bandet direkte i studiet i februar i år, og resultatet er et album der, måske på grund af den manglende pause, minder meget om debuten. Men efterhånden som de nye sange trænger ind under huden, opdager man, hvor eftertænksomme The Thrills er blevet.

Allerede fra første skæring ‘Tell Me Something I Don’t Know’ står det klart, at The Thrills har flyttet den strandfest de lagde op til på debuten med sig ind i garagen, hvor der bliver spillet mere rock end tidligere. Beach Boys-stilen er langt fra glemt, men guitaren og rytmesektionen har fået mere spillerum. Ikke fordi der er skåret ned på de tilsatte keys og strygere, nu er pladsen blot mere ligeligt fordelt.

De mange koncerter har gjort sit til at udvikle Conor Deasys før lidt anonyme vokal. Selvom den nu både er personlig og original, lyder den som en god blanding mellem den hæse Neil Young og den lyse og sommetider lidt off-key Wayne Coyne fra Flaming Lips.

Tiden går hurtigt i The Thrills’ gode selskab. Selvom de begejstrer med langtidsholdbare sange, så er de 35 minutter ‘Let’s Bottle Bohemia’ alt for hurtigt overstået.