Niarn

Så har dansk hiphop fået en ny infant terrible, navnet er Niarn, og han skal nok dele vandene med sit debutudspil ‘Årgang 79’.

Niarn har huseret i undergrunden de sidste par år, og er nu klar til sit første fuldlængde udspil efter ep’en ‘Glenn Francisco’. Den aalborgensiske rapper er ikke guds bedste barn og lægger bestemt ikke skjul på det. Niarns tekstunivers er indebrændt hjemstavnsdigting, hvor både vold, druk og stoffer bliver hyldet i stor stil. Inspirationskilderne er den amerikanske vestkyst gangsta-rap og Eminem, og det skinner tydeligt igennem!

For ligesom det er tilfældet med Eminem falder provokationerne i en lind strøm, som f.eks. “drop ud af skolen og ta’ nogle stoffer”, og som det bliver proklameret på albummets sidste nummer: “dø til det her”. Niarn går ikke på kompromis og er bestemt ikke bange for at forarge, men ifølge rapperen selv, siger han bare, hvad han føler. “Det betyder ikke, at I skal gøre, føle og tænke de samme ting, og husk det her er ikke mere end, hvad I fucking gør det til”.

Niarn balancerer stilmæssigt et eller andet sted imellem Jokeren og L.O.C. Han besidder ikke helt de to herres talenter med mikrofonen, men er en talentfuld historiefortæller. Alligevel forekommer lytteoplevelsen en smule uforløst, fordi man bliver en smule træt af Niarns gangsta-attituder. Bedst er han på numre som ‘Årgang 79’, ‘Hvis I ku’ se mig nu’ og ‘Kommer aldrig igen’, hvor han giver god mening i en knivskarp selverkendelse, hvor en hård fortid med englestøv og kriminalitet bliver blotlagt, men ikke nødvendigvis glorificeret.

Men det holder ikke hele albummet igennem, og Niarn har tendens til at drukne i indadvendt navlepilleri og shout-outs til gamle venner fra Aalborg-dagene. Kort sagt for meget ligegyldig lir, som ikke rigtig bidder. Tekstniveauet er ærligt talt heller ikke lige imponerende, hvad “hey baby, du røvfræk så la’ mig snif en streg i din røvspræk” er et meget godt eksempel på.

Tilfælles med Jokeren og L.O.C har Niarn også haft sine problemer med kærester. Fremstillet hos de to andre som henholdsvis en møgluder og en ho, er hun her en kælling. Det er åbenbart blevet lidt af et trademark for danske rappere, at man skal have et sådant nummer med på sin plade – det er da trættende.

Dog kan man ikke betvivle, at Niarn besidder talent, og ‘Årgang 79’ er et album, der nok skal nå ud til et stort publikum, hvor fascinationen nok vil være størst hos årgang 84 og yngre. Man kan selvfølgelig diskutere, hvor godt et forbillede Niarn er for netop denne demografiske gruppe, men hey han er jo ikke mere end, hvad vi gør det til.