The Used

Åhr, for fanden. Spytter pladeindustrien bare fuldstændig ukritisk bands af denne type ud på markedet? Hvor mange bands findes der ikke, der bevæger sig rundt i krydsfeltet mellem poppet emo, metal og storladne ballader? Er det mon for både at kunne nå de seje teenageknægte, og tøserne med bøjle på tænderne, som de forsøger at score? Det er i hvert tilfælde musik for folk, der famler rundt i et desperat forsøg på at finde deres musikalske idenditet.

The Used besidder kun en skygge af talent – og det er en af den slags skygger man kaster i gråvejr. Deres melodier er dårlige, uinspirerende og intetsigende, og ikke ét eneste nummer på albummet kan siges, fra ende til anden, at være et godt nummer. Der er nogle udholdelige brudstykker; og når de virkelig raser igennem på den tunge ‘Sound Effects and Overdramatics’, er de på til grænsen til lytteværdige. Men inden man når dertil, er man nået gennem to tredjedele af et grimt og rodet album, hvor man oftere rynker panden og skærer tænder end løfter et øjenbryn. Og de glider da også igen direkte af sporet med den væmmelige ballade ‘Hard to Say’ og slutter af i lige så meget miskmask, som de startede.

En ros skal de dog have: Albummet er godt produceret, hvilket dog overhovedet ikke er nok til at rette op på al den musikalske elendighed, de roder rundt i.