A Guy Called Gerald
Gerald Simpson kalder bare sig selv for Gerald, eller rettere sagt A Guy Called Gerald, og sådan har det været siden 1987. Nu er pioneren fra Manchester, der i slutningen af firserne var med til at sætte skub i Roskilde Festivalen sammen med bl.a. William Orbit, tilbage med sit syvende album.
Efter at have været et smut forbi London, New York og Detroit er Gerald havnet i Berlin, hvor ‘To All Things What They Need’ også er indspillet. Man fristes vel næsten til at sige selvfølgelig, for det er vel i Berlin man de seneste år, har fundet den største koncentration af nytænkning inden for den elektroniske genrer, den nytænkning der tidligere lå i bl.a. London og Detroit.
A Guy Called Gerald har altid været synonym med eksperimenter og drum’n’bass, og dette album er da heller ingen undtagelse. Første nummer ‘American Cars’ virker i første omgang bare som et meget langt interlude mixet sammen af forskellige lyde, men ved nærmere gennemlytning giver de forskellige lyde mening. Den uskyldige fuglekvidre i starten bliver senere afløst af dystre og voldsomme toner, for derefter at gå over i en tale om våben og andet militærmateriel for til sidst at slutte af med lyden af en tank der kører henover det hele. Pludselig får nummeret karakter af et politisk statement mod krig. Gerald har da også udtalt i indtil flere sammenhænge, at han er udpræget humanist.
Geralds humanisme skinner også igennem i track to, hvor Ursula Rocker lægger stemme til spoken word-nummeret ‘Millennium Sanhedrin’ om ikke at sælge sin sjæl, om det fordærvede samfund og dommedagsfesten med de fire ryttere som dørmænd. Dystert ja, men lyt til det og det vil ikke være ren volapyk.
Selvfølgelig er der også blevet plads til drum’n’bass, det var hvad der var forventet, og det er også det mest dominerende. Med numre som ‘Meaning’ og ‘Pump’ er der lagt i ovnen til et bas-rystende beat, som kan gøre selv det mest sejlivede bryst mørt.
Men selv om albummet er velproduceret, eksperimenterende, hårdt pumpende og stadig hænger godt sammen, med andre ord helstøbt, er det som om der mangler noget. Og hvad dét lige er, er ikke helt nemt at sætte fingeren på. Måske forventer man sig bare noget ekstraordinært og revolutionerende. Ja, måske forventer man sig bare mere af de største?!