Arcade Fire

Fra start til slut er det en udsøgt fornøjelse at lytte til debuten fra canadiske Arcade Fire. Der er tyngde, vidde, intensitet og overlegen musikalsk og kompositorisk formåenhed på et udspil, der bobler over af følelser. Frustration, sorg og glæde føres frem af et udtryk, der med sin ekstremt misundelsesværdige variation giver et fantastisk liv til en plade, der netop på grund af sin spændvidde fremstår som et helt værk.

De geniale canadiere kommer ikke fra punkt a til b via en lige linie, der slavisk følger en flittigt afprøvet formel. Kvartetten kan noget med at lade sangene starte i et humør og afslutte dem i et helt andet, og det sker vel at mærke legende let og helt umærkeligt, som var det det mest naturlige i verden.

Det er måske ikke nyskabende rockmusik, men det er faktisk uinteressant i denne her sammenhæng, for Arcade Fire er så dybt personlige, sprudlende og nærværende, at der aldrig er et ligegyldigt øjeblik på albummet.

‘Funeral’ er et univers i sig selv, som suger lytteren til sig med sin spontanitet, detaljerigdom og mesterlige melodiske sans. Kollegerne i rockverdenen kan godt begynde at svede nervøst i håndfladerne over at skulle leve op til dette mesterværk.