Jacob Faurholt & Sweetie Pie Wilbur

Efter flere små cd-r produktioner, er Jacob Faurholt endelig klar med en ‘rigtig’ udgivelse. Det er Quartermain Records, der står bag, og Faurholt har endnu en gang fået hjælp af Sweetie Pie Wilbur samt en masse af musikvennerne fra Århus. Sammen har de lavet en fantastisk, stemningsmættet samling numre, der sniger sig rundt i sadcoren, så man ikke ved, om man skal prøve at fange dem og give dem et knus eller bare uhjælpeligt lade sig opsluge af melankolien.

Tempoet er så langsomt, at selv metronomen til tider har svært ved at holde sig i gang. Men det passer til det følelsesladede univers, der skabes af Faurholts simple, engelske tekster. Lækkert er det specielt at høre Faurholt lege med vokalen. Ikke personligt. Selv brummer han stadig maskulint, når han da ikke lige lyder som om han presser ordene ud gennem et mikroskopisk hul i halsen, nærmest kvækkende. Men numrene indeholder masser af flerstemmige vokalarrangementer, hvor specielt Trine Omøs blide stemme danner en god kontrast til Faurholt. Sammen skaber de et inderligt smukt lydbillede.

Og vokalen er vigtig på et album, der ikke gør brug af de store virkemidler. For det meste blot guitarer. Ja, og så alle de små finurligheder, der er med til at skabe en fornøden kompleksitet i numrene. Nogen gange er det så simpelt som en violin. Andre gange er det lyden af fyrværkeri eller af rislende regn.

Flere af albummets ti numre leder tankerne hen på kunstnere som Sophia og Red House Painters, men specielt vokallegene giver Faurholt og Sweetie Pie Wilbur deres egen særegne plads i skyggen, hvor den gennemsyrede tristesse selvfølgelig hører til.

Bedst er ‘Alone With You’, ‘Catch the Rose’ og ‘We Like Snow’, der rammer følelsen af en søndag eftermiddag i vintermånederne lige i hjertet. Av, det er smukt. Så inderligt smukt.