New Order

Hvor vil de dog hen med det her? Det spørger man desværre sig selv efter både en og flere lytninger til det engang så trendsættende britiske New Orders efterfølger til det fire år gamle festalbum ‘Get Ready’, der stadig kan sætte benene i bevægelse.

‘Waiting for the Sirens’ Call’ er tam, som hunden uden tænder. Eller som musikeren uden mere tilbage af hverken smerte eller kærlighed til at drive de musikalske ambitioner fremad. I stedet lyder New Order som har de arbejdet på tom mave med de radiovenlige sange, hvor lyse og funky guitarklange alt for hurtigt bliver direkte irriterende frem for lokkende.

Og sandheden er derfor, at sangene er uhyggelige tilbageskuende, nærmende sig et plagiat af både INXS’ 80’er letfordøjelige pop og hvad værre er, 90’ernes europop-tomhed.

New Order startede ellers ud fra de bedste forudsætninger med de 11 nye sange på ‘Waiting for the Sirens’ Call’ efter 2002’s både dansable og lyttevenlige ‘Get Ready’. Men efter en karriere, der startede i Joy Divisions depressioner og efterfølgende elektro-pop klassikere op gennem 80’erne, er New Order bestemt ikke længere den nye orden på hverken dansegulvet eller i kælderen.