Autechre

Da Autechre i start- og midt 90’erne udgav deres første plader på et af den elektroniske musiks vigtigste og mest indflydelsesrige pladeselskaber nogensinde, gjorde de det som pionerer. Warp var dengang en uundgåelig institution indenfor alskens elektronisk eksperimenteren, og Autechre var om nogen selskabets vigtigste navn. De var med til at tage musikken til et nyt plan, og uden dem havde meget set anderledes ud i dag. Desværre har de stået stille, og mange har, især efter deres seneste album ‘Draft 9.30’, ment at deres karriere havde nået sin sidste fase.

Spørgsmålet er imidlertid, om man nogensinde helt kan afskrive Autechre. Med ‘Untilted’ i baghoved er undertegnede tilbøjelig til nærmest at råbe: Nej! Ganske vist er der ikke tale om endnu en milepæl i elektronisk musik, men der er tale om et fremragende album. De tager ikke musikken til et nyt plan, men de viser, at de stadig er gode til det, de laver.

‘Untilted’ kan i første ombæring lyde abstrakt, utilnærmelig og rå i lyden, men jo længere man kommer ind på albummet, desto mere åbner dets skønhed sig. Der er tale om musik i flere lag fuldstændig blottet for menneskelige input. I Autechres univers er det maskinerne, der hersker. De snakker med hinanden, synger for hinanden, synger med hinanden, overdøver hinanden. Supplerer kort sagt hinanden på smukkeste vis. Man kender efterhånden Autechres univers ganske godt, men, det til trods, føles det stadig fjernt, umenneskelig og spændende. Lyder maskinernes fællessang sådan, når de om tusinde år har overtaget jorden, så vil jeg gerne blive meget gammel.