Feist – sommerens muse

Skulle der findes nogle sidste tvivlere derude, så blev et fyldt Vega i hvert fald i aftes overbevist om, at sommeren nu endelig er kommet til Danmark. Det sørgede Feist og hendes tre musikanter for i en næsten to timer lang og insisterende koncert, der nåede hele vejen rundt i følelsesregistret.

I en hjerteskærende udgave af ‘Now At Last’ fra debutalbummet ‘Let It Die’ proklamerede Feist til et medlevende publikum, at nu er sommeren endelig kommet. Og vi blev alle som én overbevist. Flankeret af bare trommer, tangenter og trombone gav et meget velspillende og en yderst oplagt kvartet hele Feists ellers meget poppede register en kærkommen saltvands-indsprøjtning af rock og alternative eksperimenter. Der var stadig pop, ja masser af den. Men samtlige sange havde denne aften en mere rå tone. Ikke mindst grundet Feists guitarspil der trak på dønningerne af 70’er rocken. Og hvor det dog klædte.

At Feist så yderligere legede med sin fremragende stemme ved at dubbe den i flerstemmige kor med en delaypedal, gjorde sangene under hele koncerten endnu mere levende og overraskende. Det er sådan Feist skal lyde. Som hun dansede elegant rundt på scenen, svingende sit skulderlange brune hår fra side til side, spredte hun en umiddelbar glæde. Med en charmefuld ligefremhed, der simpelthen ikke er til at stå for, opfordrede hun til fællesdans og til fælles kys. Og publikum var med. Salens piger, der talstærkt var mødt op i Vega, blev inviteret til dans og sang på scenen sammen med bandet i soul-skæringen ‘Inside and Out’. Det ledte nærmest tankerne hen på firserserien ‘Fame’. Hele salen emmede af danseglæde.

Men i ét nu kunne Feist igen slå over i rock n’roll i en udgave af ‘Secret Heart’, hvor hendes råt spillede guitar havde et smukt sammenstemmet soloforløb med den fremragende trombonist Julien Chirol. Og dernæst tilbage i en tung udgave af det Sade-lydende hit ‘One Evening’, der igen fik publikum til at storsmile og groove. Publikum lod sig godvilligt føre med på lidt af en musikalsk rejse. Den store finale var en nedtonet og smuk udgave af balladen ‘Let it Die’, der denne aften meget passende blev ledsaget af diskokuglens lys. Det ramte lige i hjertet, og der bliver Feist efter denne koncert boende i et godt stykke tid.