Moi Caprice – ærligt talt ærgerligt

“Få andre herhjemme kan som dem formidle en dejligt udansk og sødmefyldt teatralskhed blandet med nordisk, melodisk melankoli”. Sådan skrev en kollega her i huset om Moi Caprice’ andet album, ‘You Can’t Say No Forever’, da det for nylig røg på gaden. Og der er unægtelig noget om snakken. På plade i hvert fald.

Knap så vellykket gestaltede blandingen sig, da Moi Caprice gjorde stop ved Train i går som sidste destination på en lille mini-turne i forbindelse med udgivelsen af ‘You Can’t Say No Forever’.

Til lyden af en lettende flyvemaskine indfandt det tremandshøje orkester (samt live-trommeslager Mikkel Gemzøe og Anders Rhedin fra hedengangne Moon Gringo som ekstraguitarist) sig på scenen og satte strøm til løjerne med den længselsfulde støjpopper, ‘I Dream of Cities’. Ikke det fjerneste at indvende mod den start.

Men Moi Caprice er kompromisløse i deres måde at agere på scenen. De lefler ikke for publikum – hverken i fremtoning eller valg af sætliste; således fik vi to numre henne i koncerten den pulserende ballade, ‘Through Loopholes With Love’, der nåede at snige sig et stykke over de ti minutters spilletid. Ganske vist i en gevaldigt støjende udgave, men uden at Moi Caprice øjnede publikum mange blikke.

Det skal selvfølgelig til enhver tid stå trioen plus trommeslager og ekstraguitarist frit for, hvordan de gebærder sig live. Men man savnede altså – bortset fra en veloplagt David Brunsgaard – lidt rask uhøjtidelighed og den der oprigtige glæde over at spille for en ganske anseelig mængde mennesker, som rent faktisk var at finde på Train denne aften.

Vist fik vi den nye single, ‘My Girl You Blush’, og Moi Caprice’ største hit til dato, ‘Artboy Meets Artgirl’, serveret med forfriskende energi. Men så var der altså også lukket for det varme vand. Og det var ærligt talt ærgerligt, når nu musikken gør sig så godt på plade.