Final Fantasy

Ud over at være et berømt computerspil, er Final Fantasy navnet på canadiske Owen Palletts soloprojekt. Det er historien om den tidligere nørdede rollespil-entusiast, der nu laver melankolske, men letsvævende singer/songwriter-ballader.

Bedst kendt er han for at spille på og arrangere strygere for bands som Hidden Cameras og Arcade Fire. Det er også strygere, der er nøgleordet for hans solopræstation. Hvor der ellers i år har været meget fokus på pianoet i den alternative del af singer/songwriter-kulturen, bærer Pallett violinen helt frem i lydbilledet. Det bliver så krydret af akustisk guitar, blide trommer, lidt blæsere og hvad der ellers er for hånden.

Imponerende er det, at Pallett med sin violin kan få så meget dybde ind i de små smukt arrangerede enmandssymfonier, hvor han med en loop-pedal kommer til at lyde som et helt orkester. Her er melankoliens modsvar til Jamie Lidell, der også selv bygger lag på lag op i funkens verden. Der er en legesyg elegance i Palletts klimt på og strøg henover strengene. Ligeledes velafbalanceret er teksternes lidt tunge, men selvironiske, melankoli i kontrasten til den stemning af gryende optimisme, som musikken leverer.

Der hvor vægtskålen tipper er længden. Femten sange med strengeleg på strygere er lige i overkanten. Over så langt spænd, går der lige lovlig meget ridderromance i albummet, men enkeltvis er en sang som ‘This is the Dream of Min & Regine’ en smuk bejler til en plads under hjelmen, mellem ørene.