Cursive
De fleste har det liggende et sted i en rodet skrivebordskuffe, oppe på et støvet loft eller nede i et fugtigt kælderrum. Glemte sager og gamle ting, der en dag pludselig kan blive hevet frem i dagslyset som vidnesbyrd om fortiden.
Og det er så præcis, hvad Cursive gør på albummet ‘The Difference Between Houses and Homes (Lost Songs and Loose Ends 1995-2001)’, der byder på en række sjældne 7″-singler samt ældre materiale, der ikke tidligere er udgivet. Størstedelen af de 12 numre er således hentet frem fra den amerikanske gruppes første år sammen og vidner dermed om de indledende skridt, der er taget frem imod de senere, meget roste udgivelser som f.eks. ‘Domestica’ (2000) og ‘The Ugly Organ’ (2003).
Cursive er igennem de sidste ti år gået til og fra arbejdet. Bandet har været samlet, splittet op, haft afgang og tilgang, men på størstedelen af denne opsamling medvirker foruden frontmand Tim Kasher (vokal, guitar) den oprindelige besætning bestående af Matt Maginn (bas), Steve Pedersen (guitar) og Clint Schnase (trommer).
Som det så ofte sker, når kunstnere stikker hånden godt ned i glemmekassen, kommer der både guld og snot med op – hvad der også gør i tilfældet Cursive.
Antikviteter som ‘Dispenser’, ‘A Disruption in the Normal Swing of Things’ og ‘Pivotal’ besidder en fremdrift så uimodståelig, at de ville være hoppet frem fra glemslen uanset hvad, med et udtryk, der forener emo indie med rå, bestialsk punk.
Samme fremdrift er omvendt ganske fraværende i f.eks. ‘The Knowledgeable Hasbeens’ og ‘There’s a Coldest Day in Every Year’ – hvor der desværre heller ikke er meget fordybelse at hente i Tim Kashers ellers særegne vokal, der i ét væk kaster sig klynkende på gulvet for derefter at hoppe hvæsende ud i toner så falske, at det truer med at gøre ondt.
Fascinerende, når nerven er der. Irriterende, når den glimrer ved sit fravær.