Vildnis

Forgængeren – den selvbetitlede debut fra 2004 – spredte på sin egen sommerfjantede og hippie-naive facon lidt livsglad solskinsmusik af den slags, som der ikke bliver lavet ret meget af (og sikkert ganske mange tak for det). Men lidt kan man nu altså godt bruge på de dage, hvor man træt drysser på arbejde, eller sommeren udebliver.

Forventningerne og ikke mindst forhåbningerne til at ‘København By Night’ her i de døende uger af denne regntunge sommer kunne sprede lidt ungdommelig letsind og optimisme var derfor mangfoldigt repræsenteret, da jeg fik dette album i hånden.

Om Vildnis har vokset sig store eller de tingrå regnskyer har skyllet al mulighed for livsglad redning ud af kroppen på mig, skal jeg lade være uskrevet, men det fænger bare ikke helt denne gang. Ikke at det behøver at være som forgængeren. Slet ikke. Det ville dog blot hjælpe, hvis man kunne høre, om Vildnis er sjove for alvor eller alvorlige for sjov, når de er henholdsvis alvorlige og sjove.

Der er bestemt enkelte virkelig gode numre som ‘Tåbebror’ og ‘Hip hurra’, men det forsvinder lidt i mængden af alt og intet.

Musikken er lidt alvorlig og lidt fjollet og lidt stille og lidt sprællende, uden at noget af det rigtigt rammer. Det er for svært at finde vejen, som istedet fremstår som et halvhjertet forsøg på det hele. Det ville have været bedre, om man havde valgt det halve og gjort det helt.