Gogol Bordello

Hører du navnet Gogol Bordello, er der overhængende stor sandsynlig for, at du for dit indre biograflærred får fremmanet et billede af en fedladen Gollum-lignende alfons med kvabset hængerøv, der strækker sig fra hofterne og ned til den dansk-tyske grænse. Og det har du sikkert al god grund til at forestille dig, men det bør for en god ordens skyld tilføjes, at det også er navnet på en vanvittig håndfuld New York-baserede krudtugler, der holdes i tøjlerne af sigøjnerviolin, slagtøj, guitar og harmonika. Tempoet befinder sig i metronomens hektiske ende på størstedelen af vejen, men det betyder ikke, at ‘Gypsy Punks’ er ensformig. Langt fra.

Punkens energi har indgået en yderst velfungerende alliance med ukrainsk sigøjnerinstrumentering og jamaicansk reggae/ska, og Gogol Bordello formår at pynte op med noget nær den optimale ornamentering i deres musikalske hurlumhej-hus.

Globaliseringsfanerne er hævet højt og med sin Joe Strummer-lignende stemme stiller forsanger Eugene Hütz sig i spidsen for at fjerne fordomme og kulturelle barrierer på sin helt egen, småbjæffende måde.

Bandet har allerede fået oparbejdet en dedikeret fanskare på baggrund af sine frenetiske koncerter, og Danmark lagde bl.a. mudder til, da bandet havde sin sejrsgang i 2003 på Roskilde Festivals Ballroom Scene. Det er på scenen, de har deres hjemmebane, og nu må de safteddersparkme tage sig sammen og aflægge os et besøg igen snarligt.