John Parish

På sit nye album fortsætter John Parish ufortrødent sine vandringer ud i det nærmest dovent underspillede landskab, hvor teksterne kredser om hverdagslivet betragtet fra sidelinien. Når man gennemlytter albummet, kan man ikke undlade at imponeres over, hvorledes John Parish har formået at skabe et udtryk, som kun med nød og næppe hænger sammen – men som gør det, ikke desto mindre.

At albummet giver anledning til heftige udslag på skramlebarometeret, betyder dog ikke nødvendigvis, at intensiteten siver væk i en lind strøm. Takket været en nærværende stemme, der nærmest som et dynamisk låg er placeret ovenpå det rastløst strittende lydbillede, undgår John Parish, at ‘Once Upon a Little Time’ flyder ud mod ligegyldigheden. Energiniveauet kulminerer på den herligt skæve up-tempo ‘Sea Defences’, hvor albummets lidt gumpetunge skygge sendes på afstand.

Som en lille kuriositet kan det i øvrigt nævnes, at John Parish blandt andet har været forbi københavnske Sun Studios i forbindelse med indspilningen af dette album, der ikke rummer de store albuebevægelser, men til gengæld tilbyder lytteren et lille lunt pusterum, hvori eftertænksomheden roligt kan etablere sig uden at lade sig skræmme væk af pludselige bevægelser.