Lightheaded

Hiphoppens såkaldte ‘Golden Age’ er ikke gået ubemærket hen. Den konklusion er nærliggende at træffe efter en lille times selskab med Portland-gruppen Lightheaded, der på deres andet album hylder forbilleder som A Tribe Called Quest og andre fra slutningen af 80’erne og starten af 90’erne på en overvejende funky og optimistisk plade.

Man skal være mere end deprimeret for ikke at blive smittet af den glade og positive lyd, der finder sit råstof i utallige horn- og blæsersamples og fængende syng-med-omkvæd. Den energiske levering af både musik og ord leder tankerne hen på ligesindede nostalgikere i Jurassic 5 og Ugly Duckling.

Medlemmerne i Lightheaded går for at være mere eller mindre religiøse, og det kommer også til udtryk i tekstuniverset – uden at det dog bliver belærende eller indoktrinerende. Derimod gøres der en dyd ud af at fejre livet på behørig vis, som i ‘Unconditional’ (“Could you love life unconditionally? / Yeah, I could love life unconditionally”).

Men det bliver aldrig rigtig helt spændende. Dertil er indholdet for let og luftigt og produktionerne, der alt for sjældent differentierer sig fra hinanden, savner kant. Og det er paradoksalt, at skivens højdepunkter nås på den dystre og paranoide ‘Afraid of the Dark’ og bonus-remixet af ‘Surprise Cypher’, på et album der aldrig formår at hæve sig fra godt håndværk til originalt og inspirerende.