The Boats

Udover tidens eksperimenterende kompositions- og improvisationsmusik, der ofte forbliver en sag for en tætsluttet kreds af sympatisører, er det et fåtal af bands, der tør gribe tilbage og lade inspirationen løftes af noget så gammeldags som klassisk musik, og som samtidig formår at få det til at fungere i en tidssvarende sammenhæng.

Den britiske duo The Boats, relateret til såvel de melankolske electronica-eksperimentalister i The Remote Viewer og indierockhybriden Hood, udvider med deres andet album den afdæmpede lo-fi electronica-æstetik, de præsenterede på sidste års debutalbum ‘Songs by the Sea’. Samtidig har de nu helt ladet vokalerne fordampe og i stedet erstattet dem med klaveret som det bærende element.

De glasklare klaverstykker, der prydes med små piblende spændinger mellem guitar, næsten garage-rå clicks og blid støj, peger direkte tilbage på den franske komponist Erik Satié, hans melankoli med et muntert tvist og ikke mindst hans skelsættende ide om ‘møbelmusik’, der siden blev fundamentet for både muzakken og ambient-musikken, som vi kender den i dag.

Som hos Satié, er musikkens formål hos The Boats at dekorere en særlig lejlighed med musikalske ornamenter, frem for at insistere på at fange lytterens opmærksomhed med anmasende kompositioner. Det lykkes til perfektion. Stemningen vokser stærkt ud af monotonien, følelserne forplanter sig umærkeligt og sjælen styrkes af ren og skær skønhed.