Arab Strap

Arab Strap har ikke forladt de melankolske og mismodige sindelag.

Vi befinder os – ligesom på de fem tidligere udgivelser fra duoen – på vej hjem fra den røgfyldte pub, hvor skummende fadøl har udskudt de negative tanker. Men på den regnfulde, mørke og mennesketomme vej bliver vi indhentet af tankerne om kiksede engangsknald og frustreret fortrydelse. Tømmermændene rammer med tvivlen om, hvad meningen med hele miseren egentlig er. Og med spørgsmålet om drukaftenerne i bund og grund er det rene spild af dyrebar tid. I det hele taget udtrykker teksterne på brillant og provokerende vis de tanker, som til tider slår ned på det flakkende og usikre storbymenneske.

Igen domineres musikken af Aidan Moffats dybe og dystre stemme med den tydelige skotske Glasgow-accent. Lyden er massiv, og Malcolm Middletons triste guitartoner krydres med cello, trompet, violin, elektroniske samples og kvindeligt kor.

Pladen lægger tonen an med ‘Stink’, som med sit vrede omkvæd fortæller historien om at vågne i sengen med en tilfældig pige og bare have lyst til at skride fra det hele i en fart. Derefter bevæger vi os gennem 36 minutters stærke, tungsindige og bittersøde sange, som kun svækkes af ‘Chat in Amsterdam, Winter 2003’ – en irriterende og (på den dårlige måde) larmende ‘snakkesang’. Til slut muntres vi lidt op af glade, nærmest svensklydende toner på ‘There’s No Ending’.

Arab Strap fortsætter de gode toner, og forhåbentlig er det ikke sidste romance, de skotske melankolikere byder på.