Audio Bullys

Drillende tunger siger, at folk fra partiet det Radikale Venstre ville dø af sult, hvis de blev stillet over for et tag-selv-bord, fordi de aldrig kan bestemme sig. Det problem deler de åbenbart med Audio Bullys på deres andet album ‘Generation’. Og dog, det er måske nærmest omvendt for de engelske electro-geezers tager løs for sig af retterne med 17 numre, der dækker hele det kulinariske musikkøkken. Hip-hop, electro, techno, pop og jazz i en stor pærevælling.

På debuten ‘Ego War’ fra 2003 havde mobbedrengene held med at lægge sig i slipstrømmen af The Streets originale piratmateriale og blande hiphoppen med det skæve dansable univers som vi kender fra Basement Jaxx. Det resulterede i en stribe gode sange som ‘We don’t care’, ‘Ego war’ og ‘Face in a cloud’, der på fornemste vis samplede Joe Cocker. Derfor er det også mere end skuffende, at der på ‘Generation’ lægges ud med en vansiret version af Nancy Sinatras ‘Shot You down (bang, bang)’. Uoriginalt valgt og grimt klippet op, bliver det eneste de skyder, nemlig sig selv i foden.

Forleden dag var der en ven, som ridsede skrækscenariet op for mig, hvis vi nu efter firser-retro-perioden, skal igennem en gang halvfemser nostalgi på dansegulvet. Noget tyder desværre på det, når man hører numre som ‘I won’t let you down’, hvor Audio Bullys næsten lyder som technofænomenet Usura, der dengang hittede med ‘Open your mind’. Jeg be’r: Drop det, luk den!

Ironisk nok er albummets mindst skuffende nummer, ‘Rock Till I’m Rollin’, det allersidste på albummet, og heller ikke her bliver det for alvor spændende. Havde Audio Bullys bare nøjedes med 10 sange, holdt en nogenlunde vinkel og gjort sig umage for at finde bedre samples og inkorpere hiphoppen mere solidt i materialet, var der måske grobund for en ordentlig opfølger. Audio Bullys var blandt det bedste jeg så på Roskilde Festival 2004, men er blandt det mest skuffende jeg har hørt på plade i 2005. Øv.