Joseph Arthur

Singer/songwriting er sådan et catch all begreb, der for tiden bruges om noget nær al musik, hvor en guitar og en sanger på et tidspunkt kommer i nærheden af hinanden. På samme måde er amerikanske Joseph Arthur ofte blevet placeret i denne kategori og er blevet hyldet i hjemlandet som en af de ypperligste singer/songwritere i de seneste år.

Ikke desto mindre er Joseph Arthurs musik langt fra en entydig størrelse, der verbalt kan gribes fat om og proppes i en endelig form. På sit fjerde album ‘Our Shadows Will Remain’ rækker han nemlig ambitiøst ud efter genrer som triphop, pop og folk og udfordrer sig selv og rocken ud i alle dens dunkle afkroge for at finde musikalske udtryk, der kan understøtte teksternes tungsind og dysterhed.

Essensen af albummet er en stor musikalsk variation og et særdeles personligt udtryk både tekst- og musikmæssigt. I den ene ende af spektret findes tunge industrialbeats, der flettes sammen med blide strygere (Prague Philharmonics er hentet ind til lejligheden) og bygges lag på lag op med Joseph Arthurs hæse stemme. Og helt i den anden ende af spektret høres enkle melodier med skrabet instrumentering og en klar kvindestemme i duet med den skælvende sanger.

Til tider virker albummet nærmest som en gal mands maniske forsøg på at slippe væk fra de dæmoner, der som en aggressiv hund konstant snapper og bider den flygtende i hælene. Og selv om det forbliver uvist, hvilke dæmoner det er, der præcist skal slås ihjel med denne plade, er én ting sikkert: Dæmonerne eksisterer i overtal i hovedet på den gode Joseph Arthur.