Mugison – mug i showet
Med et par super albums i bagagen var forventningerne store, da Mugison lørdag aften går på scenen på Voxhall i Århus foran et godt fyldt lokale. Og så står han der lige pludselig, denne islandske enmandshær af skæv blues og kaotisk elektronica. Kun bevæbnet med akustisk guitar, laptop, sampler-box, længselsfuld sang og humoristiske skrøner.
Sådan starter det i hvert fald fint ud, med historien om dengang en truck sukkede trist, da den pumpede luft ud ved siden af hans eget bedrøvede korpus på en parkeringsplads og dannede rammen for en af hans mange fine sange, ‘Sad As a Truck’. En fin indledning til en akustisk udgave af sangen, der pludselig svinger over i et buldrende electro-kaos, som arbejdede han på akkord med Tom Waits ved fandens maskiner i det inderste af Hekla. Eller som han skriger ud: “I’m about to explode!”
Også næste nummer, den dejlige ballade ‘I’d Ask’, der igen blev startet med en morsom anekdote om et bryllupspar, tydede på en veloplagt Mugison, selv om der begyndte at snige sig nogle lidt akavede pauser ind mellem musikken.
Det virkede effektivt, da han bad publikum gentage et “for helvede” nede bagerst fra salen, samplede det og brugte det i næste sang side om side med sine egne udbrud. Dér begyndte det at tegne stort, som en sprælsk nordisk version af Beck, der sampler sine indre dæmoner, blot for at afbryde dem med inderlig blues-passager.
Men så begyndte det at gå galt – ikke engang halvvejs gennem en forholdsvis kort koncert. Pauserne bliver lange og tempoet trækkes ud, udråbene bliver klodsede, teknikken driller og adskillige steder, f.eks. i sangen ‘Our Funeral’ kan Mugison ikke huske teksten.
Det bliver et ekstra irritationsmoment at man får talentet at mærke, når det pludselig bliver trukket ned af sløseri og ugidelighed i en mudret koncert. I forsøg på at humorisere resignationen nåede islændingen både at proklamere: “I need a whiskey”, “Sorry, that was the wrong file”, “Something has broken up here, please sing ‘Olé, Olé, Olé’ for a minute”, og det hele kulminerer, da han beder dørmanden sende en publikumsgæst ud, der tilsyneladende har larmet for meget. “He is ruining my set” – okay makker, men tag lige fat i egen nakke først!
Selv om det lækre guitarspil i det eneste ekstranummer ‘Murr Murr’ fik skubbet stemningen lidt i vejret igen, blev koncerten aldrig stor, andet end som en skuffelse. Næste gang bør Mugison medbringe vilje, lyst eller i det mindste nogle medhjælpere, der kan få sættet til at køre. For trods af lyspunkter var det her en af de dage, hvor han nok skulle være blevet i sengen.