Son of a Plumber
Måske kan du ikke umiddelbart genkende manden på coveret, fordi han ikke længere har ‘The Look’. Din hukommelse bliver imidlertid lynhurtigt genopfrisket, når lyden strømmer fra anlægget. Per Gessles seneste soloprojekt Son of a Plumber mangler stort set kun Marie Frederikssons supplerende vokal for stadig at kunne kalde sig Roxette.
Dobbelt-albummet starter glimrende med en håndfuld gode Beatles-inspirerede sange, men derefter er der langt mellem lyspunkterne i den svenske popmusik. Første skive er let tilgængelig og iørefaldende, hvorimod den anden er mere eftertænksom, men desværre også intetsigende. I Frederikssons fravær er Helena Josefsson indkaldt til at klare duetterne med Gessle.
Per Gessle har for længst slået fast, at han mestrer evnen til at skrive formidable popsange. Derimod sår dette album tvivl om hans evne til at begrænse sig. ‘Son of a Plumber’ består af 24 skæringer, hvoraf flere er overflødige instrumentalnumre. At den samlede spilletid netop sniger sig op på 60 minutter er ikke et godt tegn, når flere af sangene er kedelige og virker ufærdige.
Det er nok for tidligt på året til forårsrengøring. Ikke desto mindre er det præcis, hvad dette album trænger til. De to skiver kunne vinde betydeligt ved at blive skåret ned til en enkelt af slagsen.
Er du gammel Roxette-fan kan du snildt nøjes med første cd. Eller endnu bedre: Gå ind på iTunes og køb de første fire og sidste nummer fra første cd.