Jimmy Edgar

Pladeselskabet Warp er den fremmeste blåstempling en elektronisk musiker kan få. Detroit-fødte Jimmy Edgar er med sit første rigtige album endt blandt de ligesindede Jamie Lidell, Aphex Twin og Prefuse 73. Det manglede også bare. For når man i teenageårene har fået kongelig behandling og spillet sammen med technofædrene Derrick May og Juan Atkins, rygtes det også på den anden side af Atlanten. En oplevelse, der uden tvivl har sat sig fast på nethinden og må være gået direkte i blodet på Jimmy Edgar.

Anden skæring, ‘My Beats’, er med sin mørke maskinvokal skabt med ‘Magic’ Juans ur-elektro som forbillede. Enkelheden er det første der fænger, men Edgar mestrer også at flette opklippede synkoperinger ind i sin helt egen udgave af intelligent techno. (Det begreb giver bedst mening, hvis man forestiller sig en ‘hjernedød’ variant). Og med refrainslutningen »let my rhythm take control«, fastslår Jimmy Edgar, at han er i stand til at skabe simpel vocoderpoesi på printplader.

Maskinkontrollen er smidig og velsmurt. Selv et frenetisk trommeridt på ‘I Wanna Be Your Std’ vugger afslappet og digital r’n’b afprøves virkningsfuldt med ‘Color Strip Warren’ som forsøgsdyr. Referencen til Princes tidlige instrumentalfunk er ganske klar.

Sagnomspundne Detroit har fostret mange legender – det er absurd nok, hvad Iggy Pop, Motown og technoen har til fælles. Og lige meget hvad bysbarnet Eminem siger, så har hiphop endnu ikke slået technoen ihjel. ‘Color Strip’ beviser, at det første elektroniske trommeslag, der detonerede for over 20 år siden og spredte sig som ringe i vandet, er alt andet end museumsklar. Jimmy Edgar er endnu blot først i tyverne og ikke langt fra sit første elektroniske mesterværk. Et blik i krystalkuglen melder, at han indenfor dette årti kan reservere en plads i historiebøgerne.