Adam Green
24 år og lyden af en aldrende Frank Sinatra. Noget stemmer uoverens når New Yorkeren Adam Green crooner sig igennem de fleste numre på soloplade nummer fire.
Det forrige album ‘Gemstones’ blev ikke modtaget med opadvendte mundvige, men i øvrigt beskyldt for lidt af hvert. For fjollet, ironisk og så længtes anmelderne desperat efter den charme, der var hans i ex-duoen The Moldy Peaches – hvor han i selskab med Kimya Dawson satte gang i den amerikanske indiemusik i starten af årtiet. Men det er desværre en helt anden historie.
Og desværre så er længslen efter The Moldy Peaches’ uskolede, kaotiske arrangementer ikke aftagende. Jovist er det tarveligt at holde Green op i mod hans musikhistoriske fortid. Men så kunne han (regel nr.1) da bare have undladt at begynde karrieren med et kultalbum, der stadig er brandvarmt blandt indieelskere.
‘Jacket Full of Danger’ vil nok få gult kort fra Moldy Peaches-fans, men kan måske sikre sangskriveren en karriere som rock’n’croon-entertainer i Las Vegas. Stilmæssigt bor den croonede, krukkede og let rustne sanger et sted mellem Sinatra, The Divine Comedy og Jim Morrisson. Storladent swing, teatralske kompositioner og rockede udfald.
Greens tekster kan endnu engang kendes på ironien. Sangene handler om sex, kvinder og stoffer på den sjove måde. Og han har uden tvivl evner udi det at underholde, men det er svært at grine uforbeholdent, når man sidder tilbage med den sjældne eftersmag af Axel Boisens easy listening fra 1990’erne.