Bruce Springsteen

Rockmusikkens utrættelige humanist, Bruce Springsteen, har sammen med indbudte musikalske venner kastet sig over de amerikanske folkrødder. Det sker med et livealbum, optaget over tre dage i 1997, 2005 og 2006, hvor han fortolker en række sange med forbindelse til folk- og protestsangeren Pete Seeger. Sammen med Woody Guthrie udformede Seeger det, vi i dag forstår ved folk og politiske protestsange, og hans lancering af ‘We Shall Overcome’, der giver titel til dette album, står som et af de vigtigste bidrag til den genre.

Man skulle derfor tro, at Springsteen er ude i et rockpolitisk ærinde. Men fokus er rettet på spilleglæden og kærligheden til sangskattens nationale fællesarv. En noget indforstået patriotisme, som man som europæeer godt kan føle sig lukket ude fra.

Springsteen og musikervennerne pisker af sted på banjo, harmonika, trompet, saxofon, violin, tamburin og harmonika og forener stilarter som folk, dixie, texmex, countryblues og bigband-jazz. Musikalsk gløder sammenspillet med banjo og blæsere iblandet, så man spontant får lyst til at bryde ud i træskodans. Især på ‘Pay Me My Money Down’, hvor alt swinger svedigt, takket være Charles Giordanos hamonika.

Desværre kører man lidt træt i Springsteens stedvist kejtede og unancerede måde at synge flere af disse sange på. Som om de ikke alle ligger til ham. Han er ikke nogen fornyer, men han har tidligere vist kant, bid og viljestyrke nok til at udfordre de rødder, der er grundstammen i hans rock og folk. På denne liveskive virker han for happy-go-lucky-forhippet på at holde en umiddelbar fest for folktraditionen. Han er slet ikke så fokuseret og stringent, som når han går til sit eget materiale. Kærlighed til håndværket, Pete Seeger og traditionens sangskat gør det ikke alene.