Dudley Perkins

Andet album fra det skæve unikum Dudley Perkins går ikke over i musikhistorien. Men jeg vil alligevel gå så langt som at give ham ret, når han i pladens cover skriver, at disse sange kan kurere forkølelse, »they’re good to you«. Albummet rummer nemlig så mange gode kvaliteter, at det kan få en ellers truende forlængelse af vinterdepressionen til at forsvinde.

Det skyldes først og fremmest det helt igennem fantastiske og funky lydunivers, som den uforlignelige producer Madlib har leveret til lejligheden. Det er insisterende melodiske hiphop-beats med cool og kantede trommer, som komplementeres af frembrusende keyboardklange, livlige blæsere og smækre soulsamples.

I det univers boltrer Dudley Perkins (også kendt som rapperen Declaime) sig fortrinligt. Halvt rappende, halvt snakkende. Snart snøvlende, snart syngende, prædikes der skævvreden, tilrøget og halvfordrukken livsfilosofi, som skaber en sært drømmende, uklar diskurs. Men også forunderligt fascinerende fortællinger fra en uprætentiøs hverdag.

‘Inside’ lader ikke Miles Davis’ subtile 60’er-jazz meget i stikken, ‘Come Here My Dear’ og ‘Seperate Ways’ er forførende og sjælfuld soul i stil med Sly & The Family Stone, og ‘Funky Dudley’ og ‘Get on Up’ er rygende 70’er-funk a la Bootsy Collins. Og så er vi igen tilbage i albummets cover, hvor afrundingen ikke kan siges meget mere præcist: »Y’all clap ya hands, funk’s in demand!«.